APPETIT
BYRUM
MIBBAGERI ER ÅBNET PÅ LANGENÆS FLERE TRÆER I BYRUMMET
Den aarhusianske forretningsmand og kok Martin Ib har
efterhånden sat sine gastronomiske spor i byen. Blandt andet
står han bag MIBmadmarkedet på Aarhus Ø, hvor også hans
bageri hører hjemme. I maj måned udvidede han sit imperium
med en ny afdeling for bageriet, nemlig på Langenæs Allé ved
supermarkedet Meny, som bageriet har indgået et samarbejde
med. Her kan du sætte tænderne i alt fra morgenbrød, småkager,
konditorkager, sandwiches og salater. Drømmer du om et grønnere Aarhus? Så skal du holde øje med
det høje ståltræ, der hen over sommeren vil rokere i bybilledet i
Aarhus. Træet skal skal skaffe penge til at beplante Aarhus med
flere bytræer. Bag indsatsen står Teknik og Miljø og organisationen
Plant et Træ. Sammen skal de løse byrådets målsætning om, at
Aarhus skal have 10.000 træer inden 2025. Støder du på ståltræet,
kan du med fordel lægge en krone eller to, for faktisk koster et højt
bytræ omkring 20.000 kroner. Først når der er skaffet nok penge til
et træ på det pågældende område, flytter ståltræet videre.
MICHELIN-RESTAURANT HOS HOTEL ROYAL NYE SOMMERGÅGADER
I atriumgården på det ikoniske Hotel Royal i midtbyen åbnede der
i juni måned en ny restaurant i forbindelse med flere store, nye
tiltag på hotellet. Og det er ikke en hvilken som helst restaurant,
der er åbnet på det mere end hundrede år gamle hotel. Hotel
Royal har lavet et samarbejde med indehaverne af Michelin-
restauranten Gastromé, der ligger over for hotellet. Et andet af
hotellets tiltag er blandt andet et nyt indgangsparti fra Store
Torv, og derfra bliver der skabt direkte indgang til den nyåbnede
restaurant med navnet Restaurant Atrium. Gående kan nu frit bevæge sig rundt i Graven og Vestergade.
Efter ønske fra lokale gadeforeninger og erhvervsliv er begge
gader blevet omdannet til sommergågader frem til den 1.
oktober. Kæmpe kummer med træer, blomster i gaderne,
hastighedsbegrænsning og skiltning er med til at markere, at
al færdsel i gaderne i sommermånederne er på fodgængernes
præmisser. Tiltaget skal gøre de populære gader endnu mere
attraktive for lokale og turister, og efter et succesfuldt forsøg i
Graven sidste år bliver konceptet nu udvidet med Vestergade.
NY VIETNAMETISK MADBOD PÅ AARHUS Ø STOR LEGEPLADS PÅ VEJ I BOTANISK HAVE
Ved det kystnære Bassin 7 på Aarhus Ø er en ny vietnamesisk
madbod med navnet Senzasion åbnet. Senzasion åbnede
midt i maj måned og byder på forskellige specialiteter fra det
asiatiske gadekøkken. Hos Senzasion har de sans for det kreative
og moderne spisemiljø og tilbyder sund og hurtig mad for hele
familien. Og så er det naturligvis helt oplagt at nyde den lækre
mad til den flotte udsigt over Aarhusbugten. Børn og legesyge aarhusianere kan se frem til en 3000 kvadrat-
meter stor legeplads i Botanisk Have tæt på Væksthusene.
På legepladsen kommer der blandt andet en svævebane,
karrusel, gynger og en vandåre. Der bliver altså rig mulighed
for leg, ophold og afslapning for hele familien. Legepladsen
indpasses i de omkringliggende grønne omgivelser, og
der bliver anlagt skov- og plukkehave samt små grønne
opholdslommer blandt andet med labyrintspil. Efter planen
skal legepladsen allerede være klar til brug i september.
9