Tanken bag Det Kærlige Måltid er, at
mennesker, der rammes af akut, livstru-
ende sygdom, men ikke er indlagt, kan få
leveret sund og nærende mad, som kan
være svær at finde energi til selv at lave i
hverdagen.
”Det at planlægge, købe ind og
tilberede, bruger man så meget energi
på – både mentalt og fysisk. Det er her, vi
hjælper, så modtagerne kan bruge deres
kræfter på at blive raske og være sociale,”
fortæller Charlotte Thyberg.
Hun understreger også, at køkkenet er
et godt sted at møde nye mennesker. Her
samles man nemlig om at lave noget. En
del af hendes projekt handler også om, at
de unge skal få et nyt fællesskab foræret.
INTET HOKUS POKUS
Det Kærlige Måltid laver mad i Birks Køk-
ken på Aarhus Havn. Hver tirsdag tilbe-
reder en flok unge frivillige og to voksne
mentorer retterne sammen med 28-årige
Mathias Dindler, som er kok for Jumbo og
Birks Køkken. De frivillige bliver delt ud i
teams, der tager sig af de forskellige ret-
ter, og det er her, de frivillige kan lære om,
hvordan man bedst hakker et løg, eller
hvordan man fileterer en torsk.
”Den gastronomiske retning er enkel
og håndgribelig. Det behøver ikke at være
hokus pokus, det her. Det er simpel mad
med gode, lokale råvarer”, siger Mathias
Dindler.
Charlotte Thyberg er også med i køk-
kenet. Udover det har hun dialoger med
virksomheder, som kunne have lyst til at
støtte projektet. Alle råvarer i et kærligt
måltid bliver nemlig købt for donationer
og sponsorater.
I dag er det onsdag. Det betyder, at sidste
hånd skal lægges på værket. Ved de
hoftehøje stålborde i Birks Køkken står de
frivillige og skærer rødbede-chokolade-
kagerne ud, hælder jordskokkesuppe op
i patentglas og samler de sidste sprøde
salater.
”Vores gastronomiske retning
er enkel og håndgribelig. Det
behøver ikke at være hokus pokus,
det her. Det er simpel mad med
gode, lokale råvarer.”
- Mathias Dindler, kok
EN KÆRLIG HILSEN MED KULØR
En tidlig aftenssol sniger sig ind ad de
store vinduespartier i Birks køkken. For
enden af et af de lange, blåmalede
træborde sidder 21-årige Mie Gerber og
22-årige Josefine Larsen og skriver breve
med farverige tuscher på små kort. Sam-
men med måltiderne skal de om lidt
bringes ud til modtagerne.
”Så skal der tegnes! Det er den gode
del. Men jeg tegner altså mest bare
blomster og hjerter,” siger Mie Gerber.
De griner.
”Vi skriver breve for at gøre det mere
personligt. Budskabet er, at vi har hygget
51