I
et køkken på Aarhus Havn kok-
kerer unge frivillige mad til syge
medborgere. Med faste tag og et
par blå gummihandsker vender
22-årige Thor Blond små kartofler i
en hjemmelavet persillepesto. Til et
infomøde i februar om Det Kærlige
Måltid kunne han se, at der her var sat
gang i et projekt, han ville være en del af.
”Der var en idé her, der allerede havde
fået vinger,” siger han.
Kartoflerne i pesto er tilbehør til bagt
kuller, som leveres til mennesker, der
er for syge til selv at købe ind og tilbe-
rede mad. Der er fire hovedmåltider
og en dessert til hvert familiemedlem.
I denne omgang kommer der foruden
bagt kuller også sprød kyllingesalat med
rugbrødscroutoner, stegt spidskål med
ristede kikærter og feta samt vegetarisk
bolognese med parmesan og basilikum.
Hertil kommer en chokoladekage med
rødbede og en nærende jordskokkesuppe
til den syge i familien.
”Det er livsbekræftende at være frivillig
her. Vi kender alle nogen, der er syge,”
siger 22-årige Mie Gerber.
EN HJÆLPENDE HÅND
I HVERDAGEN
I august 2018 sagde 53-årige Charlotte
Thyberg sit job op for at starte Det Kær-
lige Måltid med inspiration fra ’Ceres
Community Project’ i USA. Året forinden
tog hun afsted for at undersøge koncep-
tet.
”Jeg så et sammenspil af de rigtige
elementer. At man giver en masse unge
viden om sundhed og ernæring og nye
48
sociale relationer samtidig med, at de
hjælper medborgere, der har det svært i
en periode,” siger Charlotte Thyberg, som
er den første, der prøver kræfter med
konceptet udenfor USA, hvor der i dag er
12 afdelinger.
”At se hvor stor en betydning, det
havde haft for modtagerne og at opleve
glæden hos de unge i køkkenet – det var
fantastisk. Så var jeg ikke i tvivl om, at det
var det, jeg gerne ville,” tilføjer hun.
Charlotte Thybergs mor gik bort i star-
ten af 2016, og gennem det sygdomsfor-
løb havde Charlotte Thyberg set, hvordan
hendes mor havde svært ved at lave mad,
men egentlig godt kunne spise, når det
blev serveret. Da hun hørte om projek-
tet i USA, lød det derfor meningsfuldt i
hendes ører.