F
ingrene stryger hen over tasturet, mens
den højre hånd kontrollerer musen. Med
et par store, neongrønne høretelefoner
trukket ned over ørerne, er fokus fuldt
rettet mod det, der foregår på computer-
skærmen. Det handler om at bekæmpe
teoristerne, inden de får plantet bomben.
Der bliver kommunikeret ivrigt med
nogen, som sidder et andet sted i ver-
den. Idet Troels Johnsen Havtorn lægger
hånden på skulderen af Sebastian Nore
Koudal Frederiksen, virker det pludselig
ikke så vigtigt at bekæmpe de onde
teorister, og dem, der sidder i en anden
del af verden må vente. Sebastian Nore
Koudal Frederiksen vender sig i sin stol,
og da han ser Troels Johnsen Havtorn,
breder der sig et smil på hans læber.
Det er fredag eftermiddag, og Seba-
stian Nore Koudal Frederiksen sidder
i computerrummet på Strandskolen i
Risskov. Han spiller, som så mange af de
andre drenge fra hans klasse, Counter
Strike, når han er i SFO. De fleste af hans
skolekammerater bliver hentet af deres
forældre, men for 11-årige Sebastian Nore
Koudal Frederiksen starter weekenden
med, at han bliver hentet af sin bedste
ven – 30-årige Troels Johnsen Havtorn.
Der er 19 år mellem de to, men det
spiller ingen rolle, når det kommer til de-
res venskab. Når Troels Johnsen Havtorn
henter Sebastian Nore Koudal Frederik-
sen fra skole spiller de fodbold sammen,
ser film sammen og snakker også en
gang imellem om piger sammen.
MANGLEDE EN AT FORTÆLLE
SINE HEMMELIGHEDER TIL
De to venner mødte hinanden gennem
organisationen Børns Voksenvenner,
hvor Troels Johnsen Havtorn havde
meldt sig som frivillig voksenven for
et barn, som havde brug for en ekstra
voksen i sit liv.
Troels Johnsen Havtorn havde egent-
lig overvejet at melde sig som frivillig
voksenven længe, men han kunne ikke
rigtig tage sig sammen til at få det gjort.
Det var lige indtil en dag, hvor hans
bedstemor gav ham et kærligt spark bag
i, og fortalte ham, at hvis han ikke fik det
gjort nu, så fik han det aldrig gjort.
”Jeg var jo egentlig ikke i tvivl, om jeg
ville eller ej, der var bare altid en und-
skyldning for ikke at melde sig,” siger
Troels Johnsen Havtorn.
14
Sebastian Nore Koudal Frederiksens klassekammerater havde svært ved at forstå
venskabet med Troels Johnsen Havtorn i starten, men efter, at han har været med
i skole, så giver det mere mening for kammeraterne.
Kort tid efter blev Troels Johnsen Hav-
torn kontaktet af Børns Voksenvenner.
De havde fundet et barn, som de mente
ville passe godt sammen med ham.
Det barn var Sebastian Nore Koudal
Frederiksen, som bor alene sammen
med sin mor, Mette Frederiksen. Hans
mor havde noget tid inden kontaktet
Børns Voksenvenner for at høre om
muligheden for at finde en mandlig
voksenven til ham.
”Sebastian havde brug for en, der ikke
var hans mor, til at snakke hemmelig-
heder med, så jeg kontaktede Børns Vok-
senvenner,” siger Mette Frederiksen.
”MIN FAR HAR DET IKKE
SÅ GODT”
Sebastian Nore Koudal Frederiksens far
er krigsveteran, og han er diagnostice-
ret med PTSD, hvilket betyder, at han er
indlagt på psykiatrisk hospital, og at han
ikke har noget med sin familie at gøre.
“
”Vi forsøger at
sammensætte børn
og voksne, så de
passer sammen uden
problemer, hvilket også
betyder, at vi er villige
til at vente på det rette
match.”
- Søren Nymark, bestyrelsesformand
Børns Voksenvenner Midtjylland