Aarhus Panorama // juli // 2017 | Page 34

3 HURTIGE TIL UFFE ELBÆK

HVEM ER DU TÆTTEST MED INDE PÅ BORGEN ?
Rasmus Nordqvist , uden tvivl . Man plejer at sige , at man ikke kan få venner i sit eget parti – eller inde på Christianborg overhovedet . Hvis man får venner , er det ofte i de andre partier . Dem , der sidder på bænken , vil jo gerne ud på banen . Men det , der er specielt , er , at jeg var venner med Rasmus Nordqvist , før vi kom ind i Folketinget . Vi kender hinanden , og har både et kollegialt og venskabeligt forhold .
HVEM UDFORDRER DIG MEST POLITISK ?
Pia Kjærsgaard . På den ene side , har jeg respekt for , at hun har skabt et parti helt fra bunden og på samme tid står ved sin holdning . Men nogle gange slår jeg mig på hendes personlighed – og nogle gange kan jeg bare ikke forstå , hvad hendes rationale er .
’ LOVE IS IN THE AIR ’ ER DIN YNDLINGSSANG OG NÆRMEST INDBEGREBET AF ALTERNATIVET – HVORFOR ?
Helt specifikt opstod min kærlighed til ’ Love is in the air ’ under åbningsceremonien på World Outgames i 2009 , Mere end 60.000 københavnere var samlet på Rådhuspladsen for at fejre mangfoldigheden til et kæmpe show . Luftakrobater , artister og hele molevitten . Vi vidste , der var regn på vej – spørgsmålet var bare , hvornår det ville komme . Akrobaterne går på til ’ Love is in the Air ’, hvilket virkelig sætter festen i gang . Helt synkront med , at regnen begynder at sile ned , når showet sit klimaks , og spotlysene drejer op i luften , hvilket får regndråberne til at ligne konfetti . Folk er ellevilde , og jeg tænker bare ” WOW ! kvinde en solskinsdag i maj bankede på Frontløbernes kontor i Mejlgade .
”’ Hvad !? Vil du invadere Sovjetunionen ?’ udbrød vi nærmest i kor . Det var det max vildeste , vi havde hørt . Man kan jo ikke bare vade ind i Sovjetunionen på det tidspunkt . Det virkede umuligt fra start , men på samme tid tænkte vi , at det var noget , som vi bare måtte sige ja til ,” fortæller han og fortsætter :
” Da vi vendte hjem til Aarhus stillede vi os selv spørgsmålet – hvilken uddannelse burde vi egentlig have haft , for at kunne gøre det her ? Vi var slet ikke forberedte . Jeg var aldrig blevet undervist i at lave kontrakter med KGB , konfliktløsning med den russiske mafia eller at sætte et satellit-link op fra Moskva til København .”
Det blev startskuddet for KaosPiloterne var et bud på en anden uddannelsestænkning , drevet af ; ’ det kan gøres bedre ’. Et ’ drive ’, som Uffe Elbæk havde taget med sig fra barnsben – og som ifølge ham selv , stadig er inspirationen bag det , han laver den dag i dag . Om så det er Alternativet , World Outgames eller noget tredje .
POLITIK PÅ AARHUSIANSK Tilbage i byrådssalen sætter Uffe Elbæk sig ved det samme bord , som han første gang satte sig ved for knap 15 år siden . Det var her , det politiske eventyr startede . Otte år blev det til i stolen placeret i direkte skudlinje fra borgmesterens sæde . Han læner sig tilbage og er tæt på at smide benene op på pulten , men lader være .
Frontløberne og KaosPiloterne blev et springbræt til noget større . En politisk karriere , der startede i Aarhus og nu lever i bedste velgående på Christiansborg . Selvom Uffe Elbæk , som han selv beskriver det , var hardcore socialist tilbage i 70-80 ’ erne , endte det alligevel med , at han stillede op til kommunalvalget for Radikale Venstre .
” Min far startede som radikal og sluttede som socialist – jeg gjorde det lige omvendt . Men valget faldt ikke på Radikale Venstre , fordi jeg syntes det var et fantastisk parti . Tværtimod . For mig var det nok bare det mindst ringe parti på det tidspunkt ,” siger han . I 2001 bliver Uffe Elbæk valgt ind i byrådet . Endnu engang var tanken bag , at det kunne gøres bedre . Og bedre blev det - i hvert fald ifølge hovedpersonen selv .
” Det er sjovt at tænke tilbage på . Mange af de beslutninger , som vi var med til at tage i sin tid , kan ses i dag . Eksempelvis beslutningen om Dokk1 , Aarhus Ø , Letbanen , Godsbanen og så videre .” Uffe Elbæk rejser sig op fra stolen igen . ” Det er derfor , at jeg elsker det her lokale så højt – det er fantastisk ,” udbryder han .
FRA BYRÅD TIL BONEDE BRÆDDER
Efter embedsperioden i byrådet var overstået , tog Uffe Elbæk til Canada , hvor han havde fået tilbudt et job , som han efter eget udsagn bare ikke kunne sige nej til . Han regnede med at skulle bo i det nordamerikanske land nogle år . Men en tur tilbage til Danmark ændrede planerne .
” I starten af 2010 rejser vi til Danmark for at være med til tidligere kulturminister Elsebeth Gerner Nielsens 50-års fødselsdag . Her møder jeg Marianne Jelved , som spørger : ’ Nå Uffe , hvad skal du så nu ?’” siger han og fortsætter :
” Jeg fortæller så , at jeg har fået et job i Toronto . Hun afbryder mig så og siger bestemt : ’ Nej , det skal du ikke . Du skal være med til at vælte den borgerlige regering .’” Tilbuddet om at komme tilbage til Danmark – og så endda vælte en regering – kunne han ikke afslå . Mest af alt fordi han mente , at Danmark skulle føres i en ny retning .
Halvandet år senere stod Uffe Elbæk på Christiansborg . Efter det overraskende valg , hvor han var kæmpe stemmesluger , fik han jobbet som kulturminister . Et ministerium , han sidenhen har erklæret sin kærlighed til .
Men godt et år inde i sin embedsperiode , måtte han sande , at politik på nationalt plan ikke er helt det samme som hjemme i byrådet i Aarhus . Han lærte en såkaldt
34