Aarhus Panorama // juli // 2016 | Page 66

ordet er frit UNIKA BUTIK UNIKKE I LATINER- OSTEKVARTERET OPLEVELSER Indflytningen i Aarhus bliver en stor gevinst Jeg tænkte ikke over det, før jeg flyttede til Aarhus i 1998. I 23 år havde jeg boet i Roskilde, hvor man som en naturlig ting har blikket rettet mod København. Derfor æder man uden at tænke over, at hvad, der er hot i København, bliver præsenteret som relevant for alle i medierne. Om det så handler om trafikpropper, man som roskildensere aldrig kommer til at sidde i, gigant byggeri, som man aldrig selv kommer til at sætte fod i eller københavnske borgmestre, der træffer beslutninger, som aldrig bliver relevante for ens egen hverdag. Men da jeg skiftede Roskilde ud med Aarhus, stod det hurtigt klart, at landsmedierne ikke så verden herfra. Pludselig var det meget tydeligt, at det var knap så i nteressant at høre om trafikpropper omkring København, metrobyggeri eller i det hele taget historier fortalt af folk fra Hovedstadsområdet med kilder fra Hovedstadsområdet – i hvert fald hvis målet var at få os udenfor Hovedstadsområdet til at føle os set og hørt. Set fra din baghave For 4,2 millioner danskere bor udenfor hovedstaden, og vi skal også kunne genkende os selv i nyhederne og andre programmer. Det kan de fleste forhåbentligt også hver gang, når de tænder for P4 Østjylland eksempelvis. For på P4 griber vi fat i, hvad der sker i landsdelen, og hvad vi hører fra naboer og venner, og når vi færdes i vores lokale idrætsklubber, skoler og daginstitutioner. Det bliver til væsentlige historier, som er relevante for de, som bor her i landsdelen og tit også for resten af landet. På P4 er vi tæt på, for vi bor her selv, og det giver bare en anden nærhed og blik for, hvad der rører sig. På samme måde kommer de 100 journalister, som indflytningen til DR i Aarhus fra DR Byen handler om, til at være tæt på livet udenfor hovedstaden – og det kommer til at sætte vigtige aftryk.For DR er vores alle sammens – og derfor skal østjyder, sønderjyder, falstringer, bornholmere og da også københavnere være en del af det, DR laver. DR har en stærk tradition for at spejle Danmark, men jeg tror på, at vi snart kan gøre det endnu bedre. Det ér og bliver en del af DR’s opgave at være relevant og tæt på det, der optager danskerne i deres hverdag. Hold på de dygtige folk Der er også al mulig grund til at tro på, at indflyt ningen bliver en kæmpe gevinst for specielt Aarhus og hele omegnen. Med de mange nye job på DR i Aarhus vil det blive muligt for flere at blive boende i området efter endt uddannelse. Vi har både Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og eksempelvis medievidenskab på Aarhus Universitet, der udklækker dygtige folk. Færre af dem behøver nu at søge til København eller i hvert fald væk fra området for at få job. De kan i stedet blive en del af DR i Aarhus. Samtidig er Kontant og Madmagasinet blandt de programmer, som flytter ind i DR Aarhus. Og at lave masser af fødevare- og forbrugerjournalistik herfra er oplagt, når vi både har mange virksomheder i Østjylland, der producerer fødevarer og også et innovativt forskningsmiljø på området. Vær med når vi udfordrer og skaber nye smagshøjder – f.eks. til ostepairing. Køb billetter på billetto.dk Mangfoldig debat Tilbage bag skærmene og højtalerne vil gevinsten for hele landet være til at se og høre, for der vil helt naturligt komme nye vinkler, andre vurderinger af hvad der er væsentligt og dermed også andre historier, der skal fortælles. Det vil tilsammen give et mere mangfoldigt billede af livet og hverdagen i hele landet. Flere aarhusianere og østjyder kommer til at kunne give deres besyv med, og det kan rejse nye dagsordener her i landet og gøre os alle sammen klogere på hinanden. I hvert nummer af Aarhus Panorama inviterer vi en aarhusianer til at skrive klummen om det, der ligger dem på sinde. Denne gang har vi givet ordet til Gitte Kvist, der er nyudnævnt redaktionschef på DR Østjylland. 66 NYE GASTROARRANGEMENTER HVER MÅNED Midt i Aarhus’ hyggelige latinerkvarter ligger Arla Unika butikken. Et smagsunivers i verdensklasse, der samler Arla Unika oste og mejeriprodukter – og suppleres af andre produkter med høj gastronomisk flyvehøjde. Alle produkter er nøje udvalgt, fordi de går godt i spænd med vores Unika oste og understøtter den sublime mejerioplevelse, vi ønsker at give vores kunder. Den første torsdag i hver måned inviterer vi også til spændende ostepairing-arrangementer – hvor vi matcher Unika oste med de andre specialvarer. Spørg på arrangementerne i butikken og køb billetter via Billetto. Vi glæder os til at se dig! www.arlaunika.dk