Aarhus Panorama // juli // 2016 | Page 62

havkajak Navn — Thøger Nisbeth Henriksen (26) Sport — Havkajak Forening — Aarhus Kano- og Kajakklub Jeg begyndte at sejle havkajak for to et halvt år siden. Kajakklubben passer perfekt til mig, fordi jeg kan komme væk fra byen lynhurtigt. I klubben er der en masse mennesker, der som jeg, synes det er fedt at lege og nørde kajak. Det er helt sikkert det sociale, der holder mig til denne sport. sup Navn — Katrine Krebs (39), Trine-Cecilia Jensen (42) Sport — SUP Forening — SUPaarhus, som de begge er stiftere af SUP er en forkortelse for Stand Up Paddle, som er en gren inden for surfing, hvor du står op på et surfbræt med en paddel. Der er mange forskellige typer SUP-surfing. Det, vi for tiden udøver ved Aarhus Havbane, er flat-water SUP og ind imellem downwind, hvor man fanger dønninger med boardet. Den bedste oplevelse, vi har haft med SUP, var første gang vi fangede en bølge. Det gav sådan et sus, og vi var helt høje bagefter. Derudover er det skønt med den workout og kontakt til naturen, som sporten giver. Vi har begge dyrket SUP i tre år, men vi har tidligere prøvet andre havsportsgrene, men de kan slet ikke måle sig med SUP. Vi er draget mod havet og havsport, og vi kunne slet ikke forestille os at bo et sted, hvor der ikke er hav i nærheden. Med SUP kommer du tættere på vandet og naturens kræfter. Der er en følelse af tilstedeværelse, når vi står på vores board. Samtidig er det rigtig god workout for hele kroppen. Det er så fedt. Lige for tiden er vi ude at surfe næsten hver dag. Mindst 10.000 kroner skal du forvente at smide, hvis du skal have noget godt SUP-udstyr, så sporten er dyr. Derfor er det smart at være medlem af en forening som SUPaarhus, der stiller udstyr og instruktører til rådighed. Når du dyrker SUP er det vigtigt, at du husker at holde ’koncentrationen nede i fødderne’. Når tankerne holdes i fødderne, er det lettere at holde balancen. Det giver en indre ro og samhørighed med havet. Det fortæller vi alle, som giver sig i kast med vores fantastiske sport. 62 Det er en misforstået idé, at det kun er armene, man bruger til at sejle havkajak. Det prøver vi også at lære de nye. Det er ryggen, du bruger, og så skal du rotere i kroppen, når du sejler. Så ror du længere og hurtigere uden at bruge så meget energi. Der er mange, der ligner en hjuldamper, første gang de skal prøve kajak, fordi de kun bruger armene. Det sværeste ved at ro kajak er at stoppe med at ro kajak. Det er super sjovt, og jeg har lyst til at blive ved hele tiden. Men rent teknisk er det sværeste at få ordentligt styr på teknikkerne, så man undgår at få skader. Havkajak er en fed kombination af individsport og fællesskab. Du kan enten vælge at tage ud alene og sidde i bugten og slappe af, eller sejle med andre og få det sociale. Der er en god vekselvirkning mellem at være alene og i grupper, og det er nok egentlig det, jeg synes, er fedest. Min bedste oplevelse med havkajakken var for nylig, hvor der var en delfin inde i havnen. Jeg havde roet ud, og lige pludselig kommer delfinen op to meter fra mig. Den svømmer under min kajak, og jeg kan se den under vandet. Jeg var i vandet i halvanden time og kiggede på den og fulgte efter den, og den blev ved med at være i nærheden af mig. Det var en rigtig god oplevelse. havsvømning Navn — Jacob Erdmann (31) Sport — Havsvømning Forening — IF Lyseng Svømning Havsvømning går ud på at opleve naturen på tæt hånd. Alternativet ville være at ligge i et lyseblåt bassin, der er 26 grader varmt. I havsvømning svømmer jeg med våddragt grundet temperaturen, men dragten gør også, at jeg ligger bedre i vandet. Jeg dyrkede thaiboksning i mange år, men så blev jeg skadet grundet en brækket skulder. I den forbindelse brugte jeg svømning som genoptræning, fordi svømning fungerer s