Glade krydstogtturister udforsker byens mange
attraktioner, og den øgede turisme i Jyllands
hovedstad gavner erhvervslivet.
Men den sejlende turismeform beriger
ikke kun byens forretninger og kulturinstitutioner. Turismen samlet set skaber
nemlig øgede offentlige indtægter i
byen for en mia. kr. årligt. Det viser en
rapport fra VisitDenmark udarbejdet
for Aarhus Kommune i 2013. Det gør,
at turismen er helt afgørende ikke blot
for midtbyens handelsliv men for velfærdssystemet generelt, mener Peer H.
Kristensen.
”Turismen er en velfærdsskaber, og
det er der nogen, der godt kan glemme.
En milliard kan godt betale nogle folkeskoleklasser,” siger han.
Alligevel er der en rolig stemning blandt
rygsækkene, sandalerne og kompaktkameraer. Folk er jo på ferie, og uden at
mase begynder flere nu at stige op i de
busser, der skal agere kollektiv limousinekørsel rundt om i byen.
Viljen drev værket
Mange af de tusindvis af gæster, der i
løbet af sommeren spadserer hen over
landgangsbroen og betræder aarhusiansk jord, ville formentlig aldrig være
kommet, hvis ikke Aarhus havde valgt at
Sprogmekka på havnen
Bidraget til aarhusiansk velfærd er dog
næppe noget, de tyske turister denne
torsdag morgen tænker på. De har netop
forladt den hvide kolos: det 113.000 tons
tunge Costa Favolosa-skib og står nu
som nogle af de første 2.900 passagerer
ved havnens venteområde. Klokken har
lige passeret ni.
Blikkene spejder nysgerrigt over mod
Dokk1’s futuristiske former. ”Sehr schön,”
lyder det betagende fra en ældre tysk
kvinde. Flere lader til at have planlagt,
hvad de skal se. ARoS, Den Gamle By og
Moesgård Museum er de mest populære
seværdigheder. Men enkelte busser skal
også køre nogle af krydstogtgæsterne til
Silkeborgsøerne og til Legoland. Fælles
for alle er dog, at de skal være tilbage på
skibet 17.30, hvor fortøjningerne kastes
for at sejle videre mod København.
Tiden er derfor knap, og guider i gule
veste udstyret med tjeklister og skrattende walkie-talkies begynder derfor
at danne sig et overblik. Tyskerne har
nemlig på kort tid fået selskab af franskmænd, spaniere og italienere, og i alt
vil 38 andre nationaliteter myldre ud af
skibet i den næste times tid.
26
I år vil i alt 26 krydstogtskibe anløbe
ved havnefronten i Aarhus.
gøre noget aktivt for krydstogtturismen
efter 2010. Det fortæller VisitAarhus’
direktør, Peer H. Kristensen.
”Man skulle afgøre, om man ville det
eller ej,” siger han og nævner, at krydstogtturismen var en oplagt mulighed for
at gøre Aarhus mere international som
by. Derfor dannede VisitAarhus sammen
med Aarhus Havn et partnerskab og fik
såkaldte krydstogtspecialister fra ind- og
udland til at kigge på havnens muligheder. Én ting stod hurtigt klart: meget
skulle gøres. En dedikeret, stor kaj til
krydstogtskibene blev derfor etableret.
Et velkomstareal med busholdeplads,
turistinformation og kunsthåndværk tog
form. Flere guider blev uddannet, og
oplevelserne i Aarhus og omegn fik en
granskning.
Samtidig startede over 100 salgsbesøg for Peer H. Kristensen og kundedirektøren for Aarhus Havn, Nicolai
Krøyer. I England, Tyskland, Spanien og
USA besøgte de alverdens rederier for
at overtale dem til at prioritere Aarhus
som ny krydstogtdestination i stedet for
eksempelvis Oslo eller Göteborg.
”Jeg er drevet af at skabe resultater til
Aarhus. Det er det eneste, der betyder noget i mit arbejde,” siger Peer H.
Kristensen, der ikke vil gøre de årelange
bestræbelser til en personlig skåltale
eller et selvforherligende forretningseventyr. Han kan ikke lide at hive sig selv
frem. Alligevel tror han, at vedholdenhed
er en væsentlig årsag til, at 26 krydstogtskibe i år vælger at styre mod Aarhus – i
modsætning til tre skibe i 2010.
”Rederierne mærkede efterhånden,
at vi kom hver gang og var seriøse.
Det var ikke bare to salgsfyre på en
one shot-salgsturné,” fortæller Peer H.
Kristensen. Samtidig giver han også kulturhovedstadsudnævnelsen en stor del
af fortjenesten for det det aarhusianske
krydstogts-boom.
”Mange barrierer forsvandt, da vi fortalte, at vi skulle være europæisk kulturhovedstad. Vi kunne pludselig snakke om
tingene. 2017 blev en løftestang for os.”
Sydlandske tanker
Kortet over Den Gamle By bliver nøje
studeret. Italieneren Claudio Giuliano på
55 år har netop passeret billetslusen og
trådt over 200 år tilbage i tiden. Bindingsværkshusene med stråtag er et helt
særpræget syn for ham, og den kulturelle forskel til hans hjemby Teramo på
den italienske østkyst er pludselig stor.
Men alligevel minder det middelalderlige Danmark ham om Italien.
”Rom er også et museum ligesom
det her,” udbryder han forunderligt og
trasker hen over brostenene med turistfolderen i hånden.
Han vidste intet om Aarhus, inden han
kom hertil. Egentlig indrømmer han, at
de norske fjorde var årsagen til, at han
sammen med sin familie var taget på
dette krydstogt. Men han kan lide at
være i byen og få bekræftet, at Danmark
er mere end Den Lille Havfrue, småkager
og blonde mennesker.
”Livet virker til at være godt her.
Danskerne er ligefremme, og her er ikke
travlt.”
Nede ved søen stopper familien
Giuliano op. De vil tage et billede af
vandmøllen ligesom nogle spaniere ved
siden af med selfie-stænger. Normalt
betragter italienerne Danmark, Norge og
Sverige som det samme, fortæller han.
”Men vi taler næsten aldrig om Danmark,” griner han højtlydt i en spøg og
vender blikket mod kameraet for at tage
billedet.
27