Aarhus Panorama // januar // 2021 | Page 75

for samværet med de ældre . Sanserne skal vækkes , både hos voksne og børn , og derfor er der allerede tænkt på fælles aktiviteter i multisalen for børn , ældre og handicappede i det omfang , de kan deltage . Der er gang i planlægning af fælles madlavning og gymnastik med de forskellige generationer , som træder ind og yder den omsorg , de er i stand til .
” Jeg tænker , at ældre mennesker er én stor historiebog , og de vil forhåbentlig fortælle mange , gode historier for børnene på et tidspunkt .”
Hanne Farsø Rasmussen , pædagog i Generationernes Hus
Selve arkitekturen er selvfølgelig med til at understøtte visionen om fællesskabet , fordi beboerne i huset afgiver lidt af sine kvadratmeter til fælles faciliteter . Så hver beboer får mange fælles faciliteter i form af drivhus , forsamlingshus , sanserum og musikrum , som selvfølgelig skal bruges på tværs af generationer .
Beboerne har dagsrytmer , der ligner hinanden . Små børn , som skal sove til middag , det samme skal nogle af de ældre . På den måde bliver det ikke svært at koordinere fælles aktiviteter .
” Alle får mulighed for at blive inkluderet i fællesskaberne , og er man som beboer med på ideen om , hvad Generationernes Hus giver , vil man som beboer forhåbentlig også give noget tilbage ,” slutter Allan Tambo Christiansen .
De mange børn , som efterhånden bor på Aarhus Ø , har i lang tid opholdt sig ude på legepladsen , fulgt byggeriet og kigget ind i huset . Nu er de første børn endelig blevet en del af huset , og det glæder Hanne Farsø Rasmussen . Hun er pædagog i Generationernes Hus og ser frem til at opbygge en fælles kultur , en fælles historie og mærker allerede en fælles stolthed over husets unikke muligheder . Og de ældre har én helt speciel evne , som børnene kan få gavn af . De fortæller nemlig historier som ingen andre .
” Jeg tænker , at ældre mennesker er én stor historiebog , og de vil forhåbentlig fortælle mange , gode historier for børnene på et tidspunkt ,” siger Hanne Farsø Rasmussen , pædagog i Generationernes Hus .
Hanne Farsø Rasmussen fortæller , hvordan hverdagen også giver nye måder at arbejde med pædagogik på , imens hun viser én af fællesstuerne frem og fortæller videre .
” Overleveringen af fortællinger og historie fra gammel til ung er vigtig , både for forståelsen af hinanden og forståelsen af sammenhæng i den store , samfundsmæssige historiefortælling .”
Hanne Farsø Rasmussen er pædagog i Generationernes Hus .
Alle kan tage del i Generationernes Hus
Generationernes Hus skal selvfølgelig også indgå som et stærkt kulturelt aktiv for borgerne på Aarhus Ø og fungere som et mangfoldigt kulturhus . Med Teatret Gruppe 38 rundt om hjørnet er der muligheder for at rykke forestillinger ind i huset , Aarhus Domkirke kan flytte gudstjenester ud til Ø ’ en , og multisalen kan rumme større forsamlinger til begivenheder på storskærm .
I stueetagen diskuterer håndværkere i et fagsprog . De er i gang med at færdiggøre et fysisk kunstværk i midten af huset . Kunstværket er også et møbel , for det hele er funktionelt for beboerne , også kunsten .
59