Aarhus Panorama // januar // 2021 | Page 66

TEMA BOLIG
Jeg drømmer om at blive

MØBELSNEDKER

26-årige Troels Heiselberg Mikkelsen er ved at uddanne sig til møbelsnedker ved Aarhus Tech . Han har altid brugt sine hænder og kreativitet , og derfor trives han også blandt de store formatsave og fræsere .
TEKST & FOTO Alexander Loft Birkmose
Jeg har altid gerne ville lave møbler . Helt fra barnsben kunne jeg godt lide at bygge ting . Jeg legede med LEGO , og da jeg blev ældre begyndte jeg at rode med computere og musikanlæg . Jeg har altid brugt mine hænder og haft en kreativ side . Jeg kan godt lide at gå i detaljen og hele tiden forfine det , jeg laver . Min far er elektriker , og han har selv ombygget og renoveret mit barndomshjem , hvor jeg har været med på sidelinjen . Så det håndværksmæssige er kommet naturligt til mig . Vi har også altid haft et værksted , hvor vi har makket sammen .
” DER ER NOGET MEGET TILFREDSSTILLENDE I AT LAVE TINGENE SELV .”
Troels Heiselberg Mikkelsen , møbelsnedkeruddannelsen ved Aarhus Tech
Jeg fandt ud af , at jeg gerne ville være snedker , da jeg for et par år siden stiftede virksomhed med en kammerat , hvor vi selv producerer og snedkererer højtalere med en kasse fremstillet i bambus . Når jeg fortæller andre , at jeg er ved at uddanne mig til møbelsnedker , reagerer folk positivt og interesseret . Det er ikke alle , der umiddelbart kender til uddannelsen . Men mange synes , at det lyder som et interessant fag . Flere har også sagt , at de godt kan se mig som møbelsnedker .
OM MØBELSNEDKER- UDDANNELSEN
• Uddannelsen tager 4 år og 3 måneder , hvor grundforløb 1 og 2 finder sted på Aarhus Tech , mens hovedforløbet er på en erhvervsskole i fx Herning , Vejle eller Skive .
• På uddannelsen får man grundlæggende viden om træsorter og om at skabe møbler og inventar i træ .
Det er fedt at få lov til at lave noget med sine hænder her på værkstedet . I løbet af en dag laver vi mange skift mellem til teori i klasselokalet og praktik i værkstedet . I starten skal man lige lære , hvordan man bruger de store maskiner . Men lige så snart man er tryg i det , er det super fedt , fordi man kan lave et møbel på meget kort tid . Det er spændende at udtænke en idé , tegne projektet og så udføre det . Selvom det måske bare er en skammel , er det en god følelse , når den ikke vipper . Der er noget meget tilfredsstillende i at lave tingene selv .
Når jeg er færdiguddannet , er den romantiske og måske lidt urealistiske drøm , at jeg kan have mit eget værksted , hvor jeg kan fremstille kundetilpassede møbler . Den mere realistiske drøm er at arbejde i en møbelvirksomhed , hvor jeg kan lave selvstændige møbelprojekter ved siden af .
50