Aarhus Panorama // januar // 2021 | Page 56

Christian Kragh når næsten sin rekord denne onsdag aften . Selvom han synes , at det både er sjovt og hyggeligt at bruge sin eftermiddag med fingeren på aftrækkeren , så har han kun en ting i sigte .
” Jeg tænker egentlig ikke . Jeg tænker kun på at få en 10 ’ er ,” siger han . Og det kræver lidt mere , end man lige tror . Vejtrækningen skal være under kontrol . Fødderne skal stå parallelt mod skiven , og man skal have sådan en ro , at man kan lukke øjnene , og når man åbner dem igen , så skal sigtet være samme sted .
” Det er meget sværere , end man tror . Der er meget mere , man skal huske ,” minder Christian Kragh sin mor om , der begynder at grine . Selvom det er hendes søn , der går til skydning , var der også plads til , at hun kunne få lov til at træde i Christian Kraghs sted .
" Der var et enkelt skud , hvor jeg kom til at ramme skiven ved siden af . Der stod heldigvis ikke nogen ,” fortæller hun , og de griner begge .
AFSLAPNING I AFTRÆKKEREN Onsdag eftermiddag er et afbræk for både mor og søn . Skytteklubben DSB / ASF ligger ikke langt fra Vandtårnet i Aarhus N . Her huser Skytteklubben over helt nybyggede baner , der blev indviet i april 2018 . Selvom skydeklubben både har OL-deltagere , VM-vindere og helt nybegyndere , så er stemningen afslappet . Flere mødes til en sodavand efter skydningen , og der bliver både delt hånlige grin og klap på ryggen , når medlemmer mødes i fællesområderne uden for banerne . Der er en beroligende del af skydning , der også gør , at mange børn med koncentrationsbesvær flokkes til banerne . Selvom effekten ikke er bevist , så er det tydeligt , at både voksne og børn fordyber sig i øjeblikket . Derfor er skydning heller ikke så farlig , som nogle måske kunne tænke sig .
” Jeg har aldrig set nogle , der er kommet galt af sted . Der kan sommetider flyve en kugle i loftet eller væggen . Men der er ikke nogen , der har skudt hinanden ,” fortæller Bruno Nielsen med et stort grin .
” Det har måske også noget at gøre med , at de ikke får ammunition udleveret , før rifflen peger ud mod skydeskiven .”
Bruno Nielsen påpeger , at det er strengt forbudt at skyde andre steder end skiven , og fokus er på sikkerheden . Sådan er det nok også , fordi det er en af Danmarks største skytteforeninger med over 400 medlemmer . Selvom skydning er uvant for mange , så er Dansk Skytte Union faktisk Dansk Idrætsforbunds 13 . største forbund med mere end 32.000 medlemmer . De er fordelt i 350 foreninger rundt om i landet , i foreninger som denne i Aarhus .
” Du skal lige huske beskyttelsen ,” fortæller Bruno Nielsen og sætter en lille orange plastikdut ind i løbet på Christian Kraghs riffel .
Når Christian Kragh og de andre medlemmer skal gå fra båsen , så er det vigtigt , at de holder rifflen på en bestemt måde . Magasinet skal være tomt , sikringen skal være låst og selve løbet skal vende op ad . Og det gør den 11-årige dreng , efter han har fyret cirka 20 skud af mod den lille sorte skive for enden af væggen .
Ingen af Christian Kraghs venner i klassen går til skydning , men det rører ham ikke . Han drømmer om at blive snigskytte og spille Airsoft . Det minder om et skydespil på computeren . Bare i virkeligheden med små hvide plastikkugler . I Danmark skal du være 18 år gammel , før du kan komme på ud på banerne og lege krig . Så nu gælder det om at øve sig . Og både mor og Bruno Nielsen har oplevet udviklingen .
” Når man har prøvet det flere gange , så er det lettere . Men i starten er det meget svært ,” fortæller Christian Kragh , inden han tager med sin mor hjem til Risskov .
De er klar til endnu mere skydning ugen efter . Det samme er Bruno Nielsen , der skruer ørepropperne lidt længere ind , før han går videre og hjælper den næste . Om lidt bliver båsene fyldt af nybegyndere . Klubben tilbyder nemlig prøvetimer til interesserede i håbet om , at endnu flere vil dele deres begejstring om præcision og pistoler .
40