Aarhus Panorama // januar // 2021 | Page 45

FÆLLESSKAB PÅ RECEPT : PLEJ DIN TRIVSEL MED EN DOSIS FÆLLESSKAB

Da coronavirus ramte landet , satte den vores fællesskaber på prøve , og det har været svært for mange af os at holde vores sociale liv ved lige . Men fællesskabet er vigtigt . Særligt i en corona-krise , som kan være en både stressende og ensom tid for os unge .
TEKST Klaus Bruun Jensen & Lise Tarp Hansen
Som den aflyste festuges tema foreskriver , er vi heldigvis ikke alene . Vi er ” in it together ” og vi er sammen om at pege på de gode løsninger . Corona gør alting usikkert og i perioder er det nødvendigt at lukke vores vante fysiske fællesskaber – for fællesskabets og folkesundhedens skyld . Men de fællesskaber , som lever online , kan ingen tage fra os , og de er om ikke andet et nødvendigt og godt alternativ til at mødes fysisk .
Vi udskriver derfor en omgang fællesskab på recept til dig , som har brug for en social indsprøjtning . Her får du fem bud på corona-venlige fællesskaber , du kan blive en del af i Aarhus .
2 . ‘ TÆL SKRIDT ’ - KONKURRENCEN
Kender du og din studie- eller arbejdsplads ’ Tæl Skridt ’ konkurrencen ? Her kan I tilmelde jer i hold og dyste hver for sig i , hvem der kan gå flest skridt om dagen . En god anledning til at rykke tættere på kolleger eller nye studiekammerater i en tid med større afstand .
5 . NATUR RETUR
Det kan også være gavnligt at klemme et udendørs fællesskab ind mellem skærmtiden . Natur Retur er et fællesskab for dig , der elsker at få vind i håret og jord under neglene . Det er et naturfællesskab forankret i Aarhus , hvor man kan komme med på lettilgængelige , sociale og coronavenlige naturture i Aarhus ’ lokale natur .
1 . ONLINE FITNESS
Måske var du stor fitnesstilhænger inden corona . Måske ikke . Uanset hvad , har du nu muligheden for at ride med på den virtuelle fitness-bølge , og finde nye træningskammerater . Mange fitness-kæder tilbyder nemlig nu online træningshold .
Også på de sociale medier boomer det med initiativer , som kan hæve coronapulsen hjemme i stuen . Hold eksempelvis øje med Melvin Kakoozas Instagramprofil , hvor du kan være heldig at ramme en god omgang corona-fitness .
3 . VIRTUEL VINSTUE
Hos Vinstuen lader de sig ikke begrænse af fysiske restriktioner . Du kan være med til både onsdags-quiz og lørdags-banko hjemme fra din egen ( vin- ) stue .
4 . ADVENTURERS LEAGUE DANMARK
Gemmer der sig en eventyrer i maven på dig ? Så kan du prøve kræfter med det populære spil Dungeons & Dragons gennem Adventurers League Danmark . Du spiller sammen med andre , og man kan spille både fysisk og online .
6.7.8.9 … 100
Der findes selvfølgelig mange flere fede – og coronavenlige – fællesskaber i Aarhus end dem , vi har nævnt ovenfor . Så kom i gang med googleriet og start din jagt på dit næste fællesskab . Gennem eksempelvis platformen Genlydaarhus , kan du finde en perlerække af fællesskaber og venner , du ikke har mødt endnu . De venter bare på at høre fra dig . Og så kan I jo passende lære hinanden at kende over et spil online Risk , Catan eller Monopoly !
Du kan også etablere din egen bogklub eller madklub – eller arrangere en quiz , banko eller fest online gennem din favorit online-platform ! På Facebook finder du også spandevis af bog- mad- og spilelskende fællesskaber , der ville kaste sig over dit initiativ !