Aarhus Panorama // januar // 2021 | Page 43

ALDRIG HAR JEG FØLT MIG SÅ HANDICAPPET SOM NU

For mange unge handler corona-restriktionerne om at passe på sig selv for andres skyld . Særligt ældre og risikogrupper skal beskyttes mod den alvorlige sygdom . Men hvem er egentlig i risikogruppen ? Simon Toftgaard Jespersen er kun 30 år , alligevel er livet , som han kendte det , blevet vendt på hovedet .
TEKST Klaus Bruun Jensen FOTO Malene Porup
” Mit handicap har fulgt mig hele livet , og det har påvirket mig i nogle fysiske sammenhænge , men siden marts har jeg følt mig mere handicappet , end jeg normalt gør .”
Sådan fortæller 30-årige Simon Toftgaard Jespersen , der til daglig sidder i kørestol med muskelsvind .
Som mange andre unge er han vant til at have en stor omgangskreds både privat og igennem sit arbejde som formand for Muskelsvindfonden . Det ændrede sig i marts 2020 , hvor alt , han kendte , blev vendt på hovedet .
Højt humør trods corona-træthed Selvom Simon Toftegaard Jespersen ikke er ret god til at være alene og tager mange forholdsregler , lader han ikke corona-trætheden stige ham til hovedet .
” Jeg er FUCKING corona-træt , og jeg ville lyve , hvis jeg sagde , at det ikke er hårdt , men jeg er ret god til at tilpasse mig ,” fortæller Simon Toftgaard Jespersen og tilføjer grinende : “ Det ville være fuldstændig ulogisk at ændre adfærd nu , så ville min indsats hidtil jo have været forgæves .”
Simon Toftegaard Jespersen fortæller desuden , at han i corona-tiden har omlagt sin kost og tabt sig 10 kilo :
” Det har været én af mine strategier , altså at have noget at gå særligt meget op i ved siden af arbejdet , og så har jeg gerne villet bevise , at man godt kan tabe sig , selvom man sidder i kørestol og slet ikke kan bevæge sig .”
Det er ikke frygten for at dø , der fylder Kun få personer med muskelsvind har været smittet med corona , så det er endnu uklart , hvad sådan et forløb ville føre med sig . Ét er sikkert , vedvarende vejrtrækningsproblemer er en fare .
” Helt ærligt , så regner jeg ikke med at dø til corona , men jeg frygter , at min situation bliver forværret . Hvis jeg ender i respirator , er jeg bange for , at jeg aldrig kommer ud af den igen ,” lyder det fra Simon Toftegaard Jespersen .
I syv lange måneder har Simon Toftegaard Jespersen tidligere prøvet at miste sin lugte- og smagssans efter en let forkølelse .
” Ens liv bliver så fladt . På den ene side er jeg bange for at ende i respirator , men at miste sin lugte- og smagssans vil jeg virkelig ikke prøve igen ,” sukker han og fortsætter :
” Vi skal huske at nyde livet , men vi skal også tage corona alvorligt . Et handicap er ikke bare noget , man har , det kan være noget , man får . Corona kan føre meget med sig .”