Aarhus Panorama // januar // 2021 | Page 29

forsætter med at teste og forfine deres robotter , indtil de har set alt , hvad den kan , og når de er færdige , står de frivillige klar med forslag til nye udfordringer .
Om Coding Pirates Mini Builders
• Fritidstilbud for børn fra 7-11 år med klubaften hver torsdag fra kl . 16.00- 17.30 .
• Det koster 500 kr . pr . halvår at gå på holdet , og man kan tilmelde sig på Coding Pirates hjemmeside .
• Holder til i New Neighbour , som er Arkitektskolens contrainerbyggeri mellem Godsbanen og Institut for X .
• Etableret i januar 2020 som afdeling under foreningen Coding
• Pirates Denmark , som siden 2014 har beskæftiget sig med børn , unge , kreativitet og teknologi .
Flere piger i techbranchen Med Mini Builders ønsker Anne Toft ikke kun at gøre en forskel for børns fortrolighed med teknologi . Det er mindst ligeså vigtigt for hende at få især pigerne med , og derfor er der lige mange piger og drenge på holdet . Ifølge Anne Toft er der nemlig flere vigtige grunde til at tænke ligestilling ind i forhold til teknologi :
“ Det er simpelthen så vigtigt , at vi får pigerne med , for hvis vi skal have nogle mere alsidige produkter , så er det vigtigt , at vi også har en større talentmasse . Det er den ene ting . Den anden ting i forhold til ligestilling er , at flere jobs bliver digitale , og de er ret højt betalt .”
Ifølge Anne Toft giver en mere alsidig sammensætning af udviklere ganske enkelt bedre produkter , som henvender sig til en større mangfoldighed af brugere . Hun peger samtidig på , at selvom der kommer flere kvinder i politik og på ledende poster i erhvervslivet , så sker der samtidig en skævvridning inden for tech-branchen :
“ Nu kommer der flere kvinder ind i politik og ledende stillinger , men i de hurtigvoksende teknologifag , er der for få kvinder , og det vil sige , at ligestillingen lige pludselig er vippet uden , at vi har lagt mærke til det - altså vi har faktisk ikke set det komme . Og så handler det om bedre produkter , for selvom man er brugercenteret , når man laver designs , så bliver mange beslutninger stadig taget rundt om mødebordene , og hvis det er ene mænd , der sidder der , så bliver der taget nogle andre beslutninger , end hvis det er mere mangfoldigt . Vi bliver nødt til at have lidt mere diversitet ind i hele udviklingsteamet , for ellers kommer produktet heller ikke til at afspejle de brugere , der er derude .”
Efter halvanden time i fuld koncentration er de to drenge omsider færdige med koden til deres bankboks , og i ægte Egon Olsen stil drejer de på den mekaniske nøgle , først den ene vej , så en halv omgang den anden vej og med et klik går lågen op , men hov , der er jo ikke noget i - drengene bliver enige om at lave nogle ting , der kan komme i bankboksen til næste klubaften , hvor forældrene også er inviteret til at se børnenes mange projekter .
“ Hos LEGO kunne vi se , at det er drengene og fædrene , der køber produkterne og arbejder sammen omkring det , og det er også det , jeg oplever ude i softwareverdenen . Når vi så til gengæld arbejder med pigerne , er de faktisk ligeså motiveret , så det må være noget , der ligger i vores kultur , historie og skjulte bias .”
29