Aarhus Panorama // januar // 2021 | Page 33

blev født 10 uger for tidligt og har derfor siddet i kørestol hele sit liv . For hende er klubben et sted , hvor hun kan være sig selv og føle sig accepteret .
” Det betyder rigtig meget for mig at være en del af et fællesskab . I Klub GOD MAD ser man mig som en kvinde og ikke bare en kørestol . Jeg oplever nogle gange i det offentlige rum , at man kun ser kørestolen og ikke mig . Tit taler folk også direkte til min assistent , selvom det er mig , de henvender sig til , og det synes jeg ikke , er særlig rart .”
Fællesskab omkring maden Dagens menu står på tunmousse med hjemmebagt brød til forret og krebinetter med kålsalat til hovedret . De fremmødte borgere og frivillige får hver uddelegeret en snitte- , hakke- , bage- , skrælle- eller blandetjans ved deres kogeø , og til at styre slagets gang står Danielle Nielsen på 32 år – også kaldet klubbens madmor .
” Det at kunne lave sin egen mad , har generelt betydning for et menneskes følelse af at være livsduelig - at være aktiv i eget liv . Lysten til at lave mad forsvinder let , hvis man ikke kan følge en opskrift og prøve noget nyt en gang imellem .”
- Anna Lindskrog , udviklingsmedarbejder og frivilligkoordinator i Aarhus Kommune
På trods af titlen som madmor er det vigtigt for Danielle Nielsen at pointere , at hun hverken er et orakel ud i kogekunst eller kun har fokus på maden . Hendes primære fokus som socialpædagog ligger derimod på fællesskabet , som opstår , når de alle mødes omkring maden .
” Det er ikke fordi , at vi laver noget specielt fancy mad , eller at det altid bliver vildt ” kogebogs-smukt ”, men det gør ikke så meget . Det giver stolthed og en tro på egne evner at have lavet maden selv . Og så smager det også tit bedre . Målet skulle jo i sidste ende også gerne være , at borgerne selv får mod på at lave maden derhjemme . Måske endda sammen . For det skal ikke være nogen hemmelighed , at der både er kommet gode venskaber og kæresteforhold ud af Klub GOD MAD .”
Ensomhed udskiftes med kærlighed En afgørende faktor for , om vi mennesker lever et langt liv , er social integration . At vi føler os som en del af en sammenhængende gruppe og er integreret med mennesker omkring os . Undersøgelser viser desværre , at hver femte med handicap ofte føler sig ensom .
Efter en borgerhøring tilbage i 2013 / 2014 kom det frem , at flere borgere med handicap i Aarhus Kommune havde et ønske om at lave mad sammen i et socialt fællesskab . Derfor valgte man at oprette Klub GOD MAD . Fem år senere har flere af borgerne været med fra start , mens andre er kommet til løbende .
To af stamgæsterne i klubben er 68-årige Poul Ivan Persson og 64-årige Inga Ørbæk Madsen . De mødte hinanden til et arrangement i ULF , Udviklingshæmmede Landsforbund , hvor Inga Ørbæk Madsen fik lokket Poul Ivan Persson med i Klub GOD MAD . Siden da er der opstået sød musik over kogegryderne , og de to kalder sig i dag for et par .
” Inga ringer til mig hver weekend og spørger , om jeg ikke vil med ud i byen . Så tager vi i byen sammen og kigger på butikker og på mennesker , der går forbi . Inga gider ikke at sidde hjemme i en dum lejlighed . Hun skal ud og opleve noget ,” siger Poul Ivan Persson .
” Ja , vi skal ud at opleve noget sammen . Ellers er der ikke noget at snakke om ,” smiler Inga Ørbæk Madsen .
Udover forholdet til hinanden har de to også et fællesskab med de andre
” Det betyder rigtig meget for mig at være en del af et fællesskab . I Klub GOD MAD ser man mig som en kvinde og ikke bare en kørestol .”
- Kamilla Langerhuus Sevelsted , bruger
i klubben og noget at se frem til . Poul Ivan Persson fortæller , at det især var ting , han manglede i sit liv , inden han startede i Klub GOD MAD . Også Inga Ørbæk Madsen kan nikke genkendende til , at den ugentlige sociale madlavning betyder meget :
” Det betyder alt , at jeg kommer ud til mennesker , i stedet for at sidde alene derhjemme og kukkelure .”
En del af fællesskabet som frivillig Det er ikke kun borgerne , som får noget ud af at mødes til madlavning og socialt samvær hver onsdag . En af de frivillige , Ane Wilken , fortæller , at det også giver hende meget at være en del af det sociale fællesskab i klubben .
For hende er det vigtigt , at der er et match mellem stedet og den frivillige for at kunne skabe de bedste rammer for både borgerne og sig selv .
” Jeg er her ikke bare fordi , jeg er frivillig . Jeg er her , fordi det er hyggeligt og sjovt , og jeg har fået et virkelig godt kendskab til borgerne . Det tænker jeg , er ret vigtigt ,” siger Ane Wilken .
Lette og sunde madopskrifter Hvis man har kognitive vanskeligheder som kan fastfood let blive et alternativ til den hjemmelavede aftensmad . Den situation øger risikoen for overvægt , fejlernæring og diabetes . For mange med handicap kan det at komme i gang med madlavningen virke uoverskueligt , måske fordi man ikke kan læse almindelige opskrifter .
33