at spore i hans ansigtsudtryk , da han svarer på spørgsmålet om , hvad der motiverer ham til at fortsætte med musikken , når de hårde perioder rammer .
” Det er altid min mor , der motiverer mig , når jeg sidder i de sene timer i musikstudiet . Før jeg køber noget til mig selv , vil jeg købe et hus til hende . Jeg kan aldrig give alt det tilbage , hun har givet mig , men jeg vil gøre alt , hvad jeg kan , for at hun har det så godt som muligt .”
Langsomt begyndte det at gå bedre for Alexander Oscar . København føltes mere og mere som hjem , vennekred-
” Til andre og fremtidige up comings vil jeg sige , husk at vær tro mig dig selv , følg din mavefornemmelse og lyt til dem , der ved mere , end du selv gør . Så kan det ikke gå helt galt .”
sen blev større , og han blev bedre til at navigere iblandt folks fordomme , musikbranchens pres og sin egen succes .
” JEG VIL IKKE SYNGE OM ANDRES FØLELSER ”
I den svære tid brugte Alexander Oscar også sangskrivningen som terapi , og lige siden han som 14-årig skrev sin første sang , har det været vigtigt for ham , at det er ham selv , der fører pennen .
” Jeg vil ikke synge om andres følelser , jeg vil synge om mine egne . Det er altid mit eget liv , og mine egne følelser , der inspirerer mig til at skrive nyt .”
Nedturen i januar 2020 er blevet til hans aktuelle single ’ January ’, som er hans første sang , der ikke handler om ulykkelig kærlighed , men om at føle sig begravet i et mørkt hul , som man ikke kan komme af - en meget personlig sang , som forståeligt nok gør den ellers selvsikre artist en smule nervøs for udgivelsen og ikke mindst modtagelsen . Derudover blev 2020 også året , hvor han for første gang skrev en sang om sin far , som han aldrig har mødt eller kendt .
” Jeg ved ikke så meget om ham . Men jeg har set et billede af ham , og jeg ligner ham på en prik ,” fortæller Alexander Oscar og forklarer , hvordan især barndommen uden en far påvirkede ham . ” Da jeg var lille , kaldte jeg min lillebrors far for far , men jeg var samtidig uforstående overfor , at han havde en far , når jeg ikke havde . Det kunne tit gøre mig ked af det , og jeg kan huske , der var nogle bestemte sange , der kunne få mig til at græde over , at min far ikke var der .”
Behovet for at finde sin far og lære ham at kende , fyldte derfor meget for Alexander Oscar , da han var yngre . Men som tiden er gået , er behovet tilsvarende blevet mindre og mindre , og i dag er det ikke-eksisterende .
” Jeg vil da gerne møde ham kort , men jeg har ikke behov for at lære ham at kende . Han kan ikke give mig noget nu , som jeg ikke allerede har .”
2020 var personligt et meget lærerigt år for Alexander Oscar , hvor han i høj grad lærte sig selv bedre at kende . Men han mener også , at en tom kalender har været godt for hans udvikling som artist . Et knap så travlt musikår har nemlig givet ham tid til at opleve nye ting og samle nye indtryk , som ikke vil være sket , hvis ikke verden fik corona . På det personlige plan har 2020 derfor været et godt år , fortæller han og understreger i samme åndedrag , at han glæder sig helt vildt til at komme ud og spille igen .
Alexander Oscar nyder rollen som up coming artist , hvor det handler om at bevise sit værd og være klar , når det gælder . Men han kan samtidig skrive under på , at læringskurven er stejl , og overgangen fra at lave musik i sin fritid til at udgive og få succes med musikken , kan være udfordrende på mange måder .
” Selv om det har været hårdt , fortryder jeg ingenting . Jeg elsker , hvordan tingene har udviklet sig . Til andre og fremtidige up comings vil jeg sige , husk at vær tro mod dig selv , følg din mavefornemmelse og lyt til dem , der ved mere , end du selv gør . Så kan det ikke gå helt galt ,” slutter Alexander Oscar .
25