bare være lidt taktisk. Jeg har ingen grund til
at udtale mig politisk og risikere at miste mine
sponsorater.”
KEDELIGE KONKURRENTER
Yderligere brænde på bålet kastede Aarhus-
drengen Antonsen, da han i et interview med
TV 2 ugen efter turneringssejren i Skotland,
rettede en kras kritik mod to andre danske
spillere:
”Jeg synes jo, at typer som Viktor Axelsen
og Hans Kristian Vittinghus er for kedelige.
Det er for forudsigeligt med dem.”
”MIN POINTE VAR, AT HELE
SPORTEN ER FYLDT MED
FULDSTÆNDIGT LIGEGYLDIGE
KARAKTERER, OG DET STÅR
JEG GERNE FAST VED.”
- Anders Antonsen om badmintonspillere
Retrospektivt, ikke en udtalelse han i dag
er stolt over, og noget han allerede dengang
gerne ville have uddybet. For hans egentlige
kritik skulle ikke have været rettet mod de to
danskere, den skulle have været rettet mod
badmintonspillere generelt og det internatio-
nale badmintonforbund især, som han ikke
mener, er gode nok til at brande sporten og
dens udøvere.
”Skulle jeg søge på noget, jeg synes er sjovt,
er det stadig ikke interviews med Viktor og
Hans Kristian. Men jeg respekterer, at de gør
tingene på deres egen måde, og de er jo aktive
på sociale medier, så de giver noget af sig selv
på den måde. Min pointe var, at hele sporten
er fyldt med fuldstændigt ligegyldige karakte-
rer, og det står jeg gerne fast ved,” slår Anders
Antonsen fast.
Han gider ikke snakke skidt om sine dan-
ske kollegaer, men han mener, at badminton
ville være en mere underholdende sport,
hvis også de asiatiske modparter, der ofte
beskyldes for at være styret af deres nationale
forbund, ville droppe den polerede facade.
”De er så meget som maskiner, at man kan
blive i tvivl, om der er et menneske bagved,”
siger Anders Antonsen, der ikke bare kæmper
for at gøre op med sportens mangel på under-
holdning. Han vil også gerne finde en mening
med sit liv som professionel elitesportsudøver.
”Jeg tænker over, hvordan jeg bliver husket
og mere vigtigt, hvordan jeg vil huske mig
selv. Jeg prøver stadig at finde meningen med
det lidt spøjse og meget anderledes liv, der
nogle gange føles lidt meningsløst. Hvad gør
vi for verden? Er vi ligegyldige, inspirerer vi
mennesker eller forsørger jeg bare mig selv?”
spørger Anders Antonsen retorisk.
kun i periferien af top-25 i verden. Men i
Ceres Arena leverede han overraskelsen, og
slog i tre nervepirrende sæt sin rutinerede
modstander. Og selvom Anders Antonsen
altid har sagt, at han ville blive én af verdens
bedste badmintonspillere, var den sejr med
til at vise ham selv, at den målsætning faktisk
var inden for rækkevidde.
Og selvom Viby allerede i 2016 permanent
blev byttet ud med København og landsholds-
træningen i Brøndby, er der ikke tvivl om, at
Aarhus er hjemmebanen. De trygge rammer
hjælper ham til at yde sit bedste. Men alligevel
er det ikke uden udfordringer at spille på
hjemmebane:
”Man skal være lidt kynisk og få dræberin-
stinktet frem, selvom det er hyggeligt at være
hjemme. Der er så mange folk, der hele tiden
vil snakke, og folk man kender. Det kan være
stressende og tære på ens ressourcer, så man
kan bare ikke stoppe og snakke og skrive auto-
grafer til alle,” forklarer Anders Antonsen.
I år skal den unge aarhusianer i aktion to
gange i Smilets By. Først til DM og siden til
Thomas Cup, der også kaldes Verdensme-
sterskaberne for Herrelandshold, og som
ikke siden 1982 har været afholdt uden for
Asien. Og han er ikke bange for at sætte høje
forventninger til sig selv:
”DM tror jeg, jeg vinder igen. Jeg kan i
hvert fald ikke se, hvorfor jeg ikke skulle vinde
det,” siger Anders Antonsen uden at fortrække
en mine.
MIGRÆNE, KRAMPE, ASTMA
OG SUCCES
Den unge aarhusianer med det rødblonde
hår bragede ind på scenen i 2016, og i 2017
byggede han videre på de lovende takter.
HJEMMEBANEN
Som bare 19-årig stod Anders Antonsen i sin
føste DM-finale mod Jan Ø. Jørgensen, der på
det tidspunkt var nummer to på verdensrang-
listen. Selv befandt han sig på det tidspunkt
43