Aarhus Panorama // januar // 2020 | Page 20

Væaerestedet er Grundlagt af Aarhus Kommune i 1993 Placeret på Jægergårdsgade 107 For dig, som er fyldt 18 år og har dybe psykiske og sociale problemer som fx misbrug Åbent i hverdagen 08.30-21.00 og i weeken- den 13.00-21.00 Distributører af Hus-Forbi En del af Center for Dag- området, Socialpsykiatri og Udsatte Voksne, Aarhus Kommune 20 med at komme i beskæftigelse som guide på de såkaldte Poverty Walks. Et koncept, hvor hjemløse tager folk med på en to timer lang byvandring gennem Aarhus, fortæller deres historie og viser nogle af de vigtigste institutioner, tilbud og mødesteder. ”I starten var det for pengene,” ind- rømmer Anja Nadia Cederhoft-Bohn- hardt, der en overgang også forsøgte sig som Hus Forbi-sælger. ”Det var ikke nogen succes for mig. Når man står og sælger en avis, har folk en forudindtaget mening om, hvem man er. Når jeg går de her ture, så får jeg en chance for at fortælle, hvorfor jeg er hjemløs, og forklare, hvad der er sket og så videre.” På turene må guiderne ikke være påvirkede, og de skal snakke med alt fra erhvervsfolk og pensionister til skoleele- ver og konfirmander. Mødet med især den yngre målgruppe endte med at gøre Anja Nadia Cederhoft-Bohnhardts ture til en form for terapi. ”De stiller alle de der spørgsmål, som små børn også gør. Jamen, hvad gør du så nu? Hvad har du tænkt dig fremover? Og så blev jeg jo tvunget til at tænke over det. Jeg kunne ikke bare fyre et eller andet af, for jeg kunne jo risikere at møde de her unge mennesker igen.” Sydhavnspedellerne Hos Værestedet har de haft stor succes med at erstatte manglende beskæfti- gelse med alternativ aktivering som Hus Forbi og Poverty Walk. Senest har de etableret det, de kalder Sydhavnspedel- lerne. ”Her behøver man ikke være lige så ressourcestærk som Poverty Walkerne. Man skal bare dukke op mandag, onsdag eller fredag klokken ti, og så bliver der trukket lod. Der er som regel flere end de seks, vi kan have til at arbejde, og så er man med rundt i området hernede for at renholde Nåleparken og ordne nogle praktiske ting,” forklarer Sabine Rosen- lund Nielsen. Sydhavnspedellerne er et af de projek- ter, der er startet op, fordi de ansatte kan se, at det nytter at sætte nogle kærlige krav til brugerne. Og samtidig er det med til at give dem noget at engagere sig i. ”Der er ingen, der skal smide et ciga- retskod, mens de er ved at rydde op. Så kommer den helt store klimatale,” griner Sabine Rosenlund Nielsen. Et gammelt boligbrev Tilbage på det aflåste kontor er Anja Na- dia Cederhoft-Bohnhardt i gang med at smøge sit højre ærme op. For et halvt år siden besluttede hun sig for at tilføje en række tatoveringer på hænder og arme for at markere et nyt kapitel i sit liv. ”Man må ikke misbruge ovenpå tato- veringer, så det var en deal, jeg lavede med mig selv,” siger hun og stryger pegefingeren henover den sommerfugl, hun selv har tatoveret på sin venstre hånd. I november måned tog Anja Nadia Cederhoft-Bohnhardt en snak med medarbejderne på det herberg, hvor hun overnatter. Hun ville gerne have sit eget sted. ”Er du medlem af en boligforening?” spurgte de og fandt ud af, at hun havde et gammelt boligbrev fra 1996, der bare skulle aktiveres. ”Jamen altså… 4,5 år på gaden, og så kunne jeg faktisk have haft noget at bo i.” Til januar flytter Anja Nadia Ceder- hoft-Bohnhardt i et rækkehus udenfor Aarhus, og så har hun fået tilbudt et 20 timers job i Netto. Nu skal de bare lige have clearet hendes straffeattest.