Aarhus Panorama // januar // 2019 | Page 60

På Knudrisgade 5 ved Nør- report i midten af Aarhus flyder kreativiteten ud af en gammel kontorbyg- ning, hvor en enklave af unge har indfundet sig med øvelokaler, fælles- køkken og kunstatelier. Ungdomskulturhuset startede i 2015 som et midlertidigt initiativ, der skulle styrke det sociale liv blandt de unge i Aar- hus. I dag er huset blevet en vigtig del af kulturlivet i byen, men midlertidig- heden er begyndt at hale ind på foreningen, som endnu ikke har fundet en fast base. Tekst Daniel Skinbjerg Foto Daniel Skinbjerg & Alexander Loft U d fra køkkenet strømmer en duft af eksotiske krydderier, som snor sig frem til hvert et hjørne i bygningens lokaler. Ved de omkringliggende borde bliver der kastet terninger og spillet brætspil, mens en ung gut lader fingrende vandre langs tangen- terne på husets klaver. På den anden side er 10-12 mennesker iklædt sportstøj netop kommet ind ad døren og begyndt at strække de ømme muskler. Men der går ikke lang tid, før de indtager et bordtennisbord i midten af lokalet omringet af lædersofaer og begynder at spille ’rundt om bordet’. Vi befinder os på Knudrisgade 5 ved Nørreport i midten af Aarhus. Her har en enklave af unge indfundet sig i kontor- bygningen, der tidligere husede det aarhusianske folkeregister, men i dag rummer alt fra musikstudier, øvelokaler og dansesale til kunstatelier, løbeklub og fælleskøkken. MIDLERTIDIGT INITIATIV PÅ TREDJE ÅR En af dem, som tilbage i 2015 var med til at starte Ungdomskulturhuset, er unge- vejleder Ruth Morell. Hun har sin daglige gang i huset, som hun fortæller åbnede på baggrund af en henvendelse til kom- munen fra Ungdomsbyrådet, der savnede et sted, hvor unge kunne mødes i Aarhus. ”Formålet med Ungdomskulturhuset har været at give børn og unge et frirum i Aarhus. På samme tid rummer vi unge fra udsatte boligområder, og dem som kommer til byen udefra. Og så har vi også en del projekter for unge flygtninge, som er kommet hertil,” siger hun. Siden da har projektet eksisteret flere ste- 60 UNGD HU der i byen – blandt andet i Den Rå Hal på Godsbanen og i Hjortensgade. Og nu her i Knudrisgade, hvor unge fra nær og fjern samles for at indspille musik, lave mad i fælleskøkkenet eller blot mødes over en kop kaffe. ”Her kommer alle mulige unge, som ønsker at lave noget kreativt. Unge fra midtbyen, gymnasieelever, elever fra de tekniske skoler, produktionsskolerne. Knapt 300-400 mennesker om ugen – og endnu flere, når der bliver afholdt events og koncerter,” siger Ruth Morell. FANGET AF FÆLLESSKABET På etagen over fælleslokalerne buldrer bassen afsted bag de døre, der leder ind til Ungdomskulturhusets øvelokaler, som er frit tilgængelige for byens unge mu- sikspirer. Her øver bands som Monti såvel som andre upcoming musikere, der har set deres snit til at benytte sig af husets faciliteter. Rasmus Folke Flebbe er 23 år og har besøgt Ungdomskulturhuset næsten dagligt, siden han opdagede det for knap et halvt år siden. Han studerer elektronisk musik på Musikkonservatoriet og har de seneste måneder indrettet et studie, som skal være basen for et musikalsk kollektiv. ”Jeg havde længe søgt et sted, hvor jeg kunne komme ud, indspille musik og på samme tid rende ind i andre mennesker. På konservatoriet låner man måske et lokale og sidder i seks timer, hvor man sjældent møder andre, hvilket hurtigt bliver ensomt,” siger han. Han fortæller, at Ungdomskulturhuset har taget imod ham med åbne arme og har givet ham mulighed for at få plads til at lave det, som han vil. Men derudover også få venskaber på tværs af andre fæl- lesskaber såsom Dansk Flygtningehjælp Ungdom og teater- og kunstforeningerne. ”Man kan mærke, at der er et stort kreativt output. Der er plads til at være sig selv. Og det er ikke for lukket for omverde- nen. En af de fedeste husregler er, at man altid skal sige hej. Det virker måske dumt. Men noget af det sværeste er, at få folk til at komme hinanden ved,” siger Rasmus Folke Flebbe.