Aarhus Panorama // januar // 2019 | Page 39

”Spillerne skal kunne mærke mig. Jeg skal vise dem, hvem jeg er. Når de mærker mig, betyder ordene så meget mere.” - David Nielsen om sin ledelsesstil David Nielsen stopper sin talestrøm. Han står med sin pegefinger i vejret og øjnene vidt åbne. ”Det er følelsen! Og det er ikke hver dag, at du får den følelse!” ”Men når den er der, så skal vi udnytte den! Og det gør vi ved at være rovdyr. Alle sammen!” ”Til spillerne på bænken. Der er en chance for at komme ind og dræbe! Sultne. Følg kampen!” ”Til spillerne på banen. Følg taktikken, udtryk jer selv, nyd at spille og bring alt!” ”Lad os smadre dem!” ”JEG ER FØDT 1000 ÅR FOR SENT” David Nielsen udgav i 2008 sin selvbiografiske fortælling ’Sorte Svin’. En bog som både vandt stor opmærksom og skabte rystelser i hele Danmark med sine fortællinger om drukture, gambling og utallige voldsepisoder. Alt sam- men med den professionelle fodboldspiller David Nielsen som hovedrolleindehaver. Nu 10 år efter er historien en anden. Og hvis man ikke vidste bedre, kan det være svært at forstå, at det er den samme David Nielsen, der hver uge står på sidelinjen. Ikke bare som ansvarshavende leder for én af Danmarks største og mest traditionsbundne fodboldklubber, men også som ægtemand og familiefar til tre. Basen i livet, som han selv kalder det. Det ’Sorte Svin’ har fundet roen. Han har fået banket virkeligheden på plads i samme verden, som han har været del af siden, han som 16-årig flyttede fra Skagen til Frederikshavn for at forfølge sin drøm om at blive professionel fodboldspiller. Den fodboldmæssige pilgrimsfærd har nu bragt ham til Aarhus, og med sig har han sin kone og to børn. Hans ældste søn på 17 år bor i Leipzig i Tyskland og er fuldt beskæftiget med fodbolddrømme og sin adaption ind i den benhårde tyske power-fussball. ”Jeg har ikke et behov for at stoppe op og gøre status over mit liv. Jeg kigger altid fremad. Altid frem mod næste udfordring. Lige nu er jeg bare glad for, at jeg har fået lov til at lave transitionen fra spiller til træner,” fortæller David Nielsen, der tidligt i sin trænerkarriere vandt en overraskende bronzemedalje i landets bedste række, som træner for Lyngby Boldklub. David Nielsen mener selv, at han er gammeldags. Også selvom at hans ’tidligere liv’, som man agter at kalde det, ikke ligefrem lyder sådan. ”Jeg siger selv, at jeg er født 1000 år for sent. Sådan føler jeg det i hvert fald, når jeg står nede i Føtex og skal prøve at forstå, at det ikke længere er et menneske, som skal tage imod mine varer.” Men selvom han nu har fundet sig til rette i Aarhus, i livet generelt, så bobler vovemodet stadig i ham. Et særtegn som David Nielsen også havde i sin tid som spidsangriber for i alt 14 klubber i tre forskellige lande. ”Det er vigtigt for mig at vide, at min familie har det godt. At der bliver taget hånd om dem. Men når det er sagt, så har jeg også et behov for at pakke min rygsæk, drage afsted og jagte udfordringerne. Sådan har jeg det bedst.” OVERLÆGEN FRA CONGO Når David Nielsen kigger sig selv i spejlet, ser han to ting. Dels det ’Sorte Svin’, som på godt og ondt sparkede sig vej ind i fodbolddansker- nes bevidsthed. Men også mindelserne om den mand, som forelskede sig i David Nielsens nu afdøde mor. Overlægen fra Congo. Da David Nielsens danske mor var på tærsklen til sine 30 år, rejste hun til Congo for at arbejde som ulandsfrivillig. Hun var uddannet laborant, og hun fik derfor arbejde på et lokalt hospital i Congos hovedstand Kinshasa. Her mødte hun overlægen, som sidenhen skulle blive David Nielsens far. ”Da jeg skulle fødes, flyttede min mor tilbage til Danmark. Min far kom på besøg, men de fandt ud af, at den kulturelle omvæltning simpelthen var for stor. Ligesom jeg tror, at det var svært for min far at give afkald på det arbejde, han havde brugt så lang tid på at arbejde sig op til.” Minderne om sin far er falmede, og David Nielsen husker i virkeligheden ikke særlig meget om ham. Alligevel lægger han ikke skjul på, at der er en åbenlys forbindelse mellem sit tidligere liv og den manglede faderrolle i sit liv. Det grænseløse liv. ”Jeg har altid haft problemer med grænser. Jeg søgte at komme helt ud på kanten, balancere og finde ud af, hvor grænsen gik. Hvis folk gav mig et godt råd, skulle jeg altid afprøve alting før, at jeg tog det til mig.” Med ansættelsen i oktober 2017 blev David Nielsen den 15. AGF-træner siden årtusindeskiftet. Selvom vi nu er indforstået med, at det i nutidens fodboldverden efterhånden er mere Blå bog • Født den 1. december i 1976 og opvokset i Skagen. • Bor i Aarhus, Frederiksbjerg, med sin kone, sin datter og søn. Hans ældste søn, Noah, er 17 år og spiller for den tyske fodboldklub RB Leipzig på deres U19-hold. • Startede sin aktive fodboldkarriere som ungdomsspiller i Skagen Idræts Klub og senere Frederikshavn Forene- de Idrætsklubber. Sidenhen har David Nielsen spillet i 14 forskellige klubber i både Danmark, Tyskland og England. • Har aldrig spillet en kamp for A-lands- holdet, men har spillet 47 kampe for diverse ungdomslandshold, hvor han i alt har scoret 33 mål. • Udgav i 2008 sin selvbiografi ’Sorte Svin’, som medførte stor debat i hele Danmark. Bogen indeholder flere kontroversielle episoder, som David Nielsen har været involveret i. Blandt andet voldsepisoder, gambling og drukture. • Udover AGF har David Nielsen været cheftræner i tre forskellige klubber. IK Nest-Sotra, Strømgodset Toppfotball og Lyngby Boldklub. 39