Aarhus Panorama // januar // 2019 | Page 13

”Vi hang ud på gaden, stjal og røg joints. Af og til var jeg også oppe at slås. Jeg var nok lidt af en rod dengang,” fortæller Victor Ra- mon, der er opvokset i det nordlige Aarhus. Det var ikke, fordi han kunne lide at være på kant med loven. Det bundede nærmere i kedsomhed. ”Vi havde simpelthen ikke noget at give os til. Derfor endte vi tit med at hænge ud på gaden og gøre det, der nu lige faldt os ind på det tidspunkt.” I dag er kedsomheden erstattet med boksetræning seks gange om ugen. Nu handler det om at få den rette mængde søvn, spise sundt og undgå alt, hvad der hedder smøger og alkohol. Ifølge Lolenga Mock er boksningen en måde for unge at finde fokus i livet. ”Boksning kan hjælpe unge ud af et dårligt miljø. Efter en lang dag med træning og skole, har de simpelthen ikke tid til andet. Det giver et nyt fokus i livet,” fortæller han. ”Vi er én stor familie. Det lægger jeg enormt meget vægt på. De unge mennesker skal kunne finde tryghed og sammenhold i klubben, ellers hjælper det ingenting.” Lolenga Mock, professionel bokser og formand for Champs Camp Boksning er som familie Lolenga Mock ved præcis, hvad boks- ning kan gøre for unge mennesker. Han ved, hvordan det kan hjælpe, for det har hjulpet ham selv igennem de sværeste tider i hans liv. Som 25-årig mister Lolenga Mock begge sine forældre under et blodigt opgør mod den siddende præsident i sit hjemland Zaire, det nuværende DR Congo. Han selv må flygte for livet, først til Kenya og senere som FN-flygtning til Danmark. ”Det var en helt ubegribelig sorg og en forfærdelig tid. Min familie betød jo alt for mig. Det er noget, der stadig er svært at tale om,” fortæller Lolenga Mock. Han har bokset, siden han var ti år gam- mel og har altid fundet glæde i det. I en tid med ubærlig smerte er træningslokalet derfor det eneste sted, han kan finde ro. Det er her, han kan lægge al sin fokus og lukke alt andet ude. ”Hvis jeg ikke havde boksning i mit liv, kan jeg kun gisne om, hvor jeg ville have været i dag. Det har reddet mit liv, og det er blevet mit liv.” I boksning finder han fællesskab og en følelse af familie i en tid, hvor han allermest behøver det. Han ved, hvor vigtigt sam- menholdet kan være i svære tider. Det er netop derfor fællesskabsfølelsen og sammenholdet, som Lolenga Mock mere end noget andet ønsker at tilbyde unge mennesker, der enten bevidst eller ubevidst befinder sig i et dårlige miljø. Hos Champs Camp tilbyder han de unge tryg- hed og en måde at finde den rette vej i livet. Alt sammen noget Victor Ramon kan nikke genkendende til i de tre år, han har været en del af Champs Camp-fællesskabet. ”Sammenholdet hernede er helt unikt. Det er her, jeg har mine venner, der bakker mig op og tror på mig. Uden boksning ville jeg højst sandsynligt stadig gå rundt på gaden og lave ballade.” 13