Formandens hjørne:
mus og mænd
Af Preben Andersen
For et par uger siden modtog jeg en
mail om at skrive en lille klumme under
formandens hjørne. Det gør jeg altid
gerne, da det giver muligheden for at
komme lidt bredere ud end i dagligda-
gen. Ret hurtigt havde der formet sig et
lille ”skriv” i mit hoved. Det er pt. cirka
et halv år siden, at klubbens generalfor-
samling blev afviklet, og det måtte være
på tide at gøre en slags midtvejsstatus,
hvor ondt det end måtte gøre i forvent-
ningen om, at vi ikke er helt, hvor vi
burde og skal være.
Inden jeg dog kom så vidt, blev jeg
overhalet indenom af en udsendelse i
radioen om frivillige - damer der hækler
mus til hospitalsindlagte små og større
børn. Det lille ekstra, drive der findes i os
alle for at gøre en forskel, ”være en del
af noget større” for at blive i fodbold-
sproget. Der er de større og mere syn-
lige opgaver, som bestyrelsesarbejdet,
kridtning af baner og/eller træne et hold
drenge eller piger. Det er store tunge op-
gaver og har man først sagt ja, så kan vi
næppe kalde arbejdet frivilligt længere,
idet der følger så mange forventninger
og krav med til disse opgaver.
I stedet bør man kalde det ulønnet fri-
tidsinteresse! Men helt ude i yderste led,
der hvor træningen foregår, det er der
det frivillige arbejde skal ind over. Man
kan stille kegler op, deltage i et enkelte
øvelser med træneren, lave saft til efter
træning en varm sommeraften, arran-
gere sommerfesten eller turen til Vild-
bjerg eller Madsby Cup. Det er derude
merværdien skal skabes, fællesskabet
på tværs af hold skal dyrkes, så spilere,
forældre og trænere lærer sammenhold
og klubånd.
I dag pågår et arbejde for at fastholde
spillere fra U13 eller U14 og så eskalerer
frafaldet ellers jo ældres pillerne bliver.
Som klub har vi meget svært ved at nå
jer forældre derude, og derfor bliver I en
del i at gøre lige nøjagtig jeres årgang
til noget specielt. Drenge og pigerne
får et fællesskab i en tid, hvor individet
og egoismen stortrives. I kan skabe et
alternativ til den computerverden, der
kommer snigende sig ind i alle teenage-
værelser.
Se nu blev formandens klumme fær-
dig, ikke til tiden, men forhåbentlig tids
nok til næste klubblad. Jeg synes, det
er fantastisk, at nogle engagerer sig i at
hækle mus eller være natteravne. Lige-
så vel som jeg er ydmygt taknemmelig
for de mange trænere, der ofrer lidt af
fritiden for at træne i Åbyhøj. Jeg ved
også godt, at mange laver andet frivil-
ligt arbejde i diverse skoleudvalg m.m.
Jeg håber blot, vi kan sprede ringene for
frivilligt arbejde i klubben, hjælp til træ-
nerene, hjælp til klubben, men måske
først og fremmest til selvhjælp, så lige
nøjagtig dit barn får en optimal og sjov
oplevelse gennem fodbolden i Åbyhøj.