Aabyhøj IF Klubbladet Pokal-special | Page 4

Aabyhøj vil drille favoritten Det er blevet tid til fint besøg på Aabyhøj Stadion. På tirsdag kommer Superliga-holdet Silkeborg IF til Aabyhøj for at spille pokalkamp. Cheftræner, Jesper Lose, sætter her et par ord på kampen. Af Frederik Fogde Det er ikke hver dag, at et hold med spillere som Dennis Flinta, Nicklas Helenius, Emil Lyng og Nikolaj Agger kommer på besøg på Aabyhøj Stadion i udkanten af Aarhus. Og selvom Silkeborg IF ikke har fået en optimal start på livet i Superligaen, er Jesper Lose overbevist om, at der venter holdet en svær kamp. ”Det er jo ikke sandsynligt, at vi kan slå dem. De er flere rækker over os. Men vi vil gøre alt, hvad vi kan for at drille dem,” fortæller træneren. Silkeborg er en ønskemodstander Jesper lægger ikke skjul på, at en stor oplevelse venter. Og selvom nogle vil sige, at man skulle have håbet på et lavere rangerende hold, er han glad for, at det endte med at blive Silkeborg IF, der kom op af hatten. ”Det er en stor begivenhed, og skulle man trække et Superligahold, er det jo nok ikke Silkeborg IF, der er sværest at spille imod,” lyder det. Ydermere lægger træneren vægt på, at chancen måske kan blive, at Silkeborg formentlig vil stille med flere reservespillere. Det er jo sandsynligt, at Silkeborg ikke stiller i stærkeste opstilling, når de skal møde et Jyllandsseriehold. De afprøver formentlig nogle unge spillere, og så må vi se, om vi kan gøre en god figur.” Auto-Lys A/S Tlf. 86155011 - Autoværksted, Aabyhøj Forberedelserne er i gang Aabyhøj IF har haft en optimal forberedelsesperiode, så drengene er klar til at give den alt, hvad de har, når det går løs. ”Vi spillede i torsdags, og så har vi en friweekend. Så det passer godt ind i vores program. Holdet er klar, og vi håber på, at vi kan stritte imod,” siger Jesper. Til slut vil træneren opfordre alle i og omkring Aabyhøj til at komme ud og støtte holdet, så det kan blive en festdag for Aabyhøj IF. Vi håber på, at mange vil komme på stadion og bakke os op. Det gælder om at få så mange med som mulighed, så der kan komme noget stemning.”