Aabyhøj IF Klubbladet November 2018 | Página 4

Jyllandsserien vil slutte efteråret godt af Aabyhøjs Jyllandsserieherrer har spillet et flot efterår, hvor holdet in- den de to sidste kampe ligger nr. 1 i tabellen. En placering, som holdets cheftræner gerne vil cementere, hvilket ifølge ham kræver maksi- mumpoint i de to sidste opgør. Af Casper Holm I efterårets første 12 kampe er det blevet til 22 point for Aabyhøjs Jyllandsserie- herrer inden sæsonens sidste to kampe mod Fuglebakken og FC Djursland. Den flotte pointhøst betyder, at Jesper Loses mandskab for længst har sikret sig en plads i Jyllandsserie 1 i foråret, og det er noget, der glæder cheftræneren. - Vi har spillet et solidt efterår, hvor der kun har været et par enkelte svipsere på udebane. På hjemmebane er vi ubesej- rede, og generelt har vi spillet noget flot fodbold, hvilket jeg tror hænger sam- men med, at vi har fået udviklet en rigtig fin træningskultur, fortæller Jesper Lose. Med de 22 point ligger Jyllandsserieher- rerne i øjeblikket på en delt førsteplads, og da man allerede har sikret sig en plads i pulje 1 til foråret, er der ikke andet end æren på spil i de sidste to kampe. Jesper Lose vil dog gerne slutte et spændende år 2017 af med to sejre, så hans tropper forhåbentlig kan ende øverst i tabellen. Vi kommer ikke til at spar- re nogle spillere i de sidste to kampe, og vi går ind til dem, som vi plejer. Med masser af gåpåmod, fight og vilje. Hvis disse parametre også kommer til udtryk på banen, har jeg stor tiltro til, at vi også nok skal slutte som nummer 1” lyder det fra cheftræneren. Nu skal det hedde Danmarksserie igen Umiddelbart efter den sidste turne- ringskamp på hjemmebane mod FC Djursland den 4. november, står den på en velfortjent og tiltrængt juleferie for Jyllandsserieherrerne. Forårsopstarten påbegyndes i midten af januar, hvor der blandt andet er planlagt en træningslejr i Vildbjerg og mange andre spændende aktiviteter. Derudover skal holdet afvikle en lang række træningskamp, så de er bedst muligt forberedt til forårets bestræbel- ser, hvor det endegyldige mål er opryk- ning til Danmarksserien. - I de senere år har man nok godt kun- ne kalde os lidt et elevatorhold. Vi har vundet vores pulje i jyllandsserien flere gange, men til gengæld har vi haft svært ved at begå os i Danmarksserien. Jeg synes dog, at vi har fået stablet et rigtig godt hold på benene, som efter min mening også kan begå sig i en række over jyllandsserien. Så ja, vores helt store mål er selvfølgelig oprykning, siger Jesper Lose. Inden en eventuel oprykning kan kom- me på tale, mangler Aabyhøjs første- hold foruden en lang række kampe i foråret og en juleferie også to opgør i denne sæson. Den første af disse spilles på udebane mod Fuglebakken KFUM på lørdag den 27. oktober med kampstart kl. 15.20.