B&U-konsulent træder ud til
sin sidste halvsæson
Igennem tre år har Søren Poulsen
været tilknyttet Aabyhøj IF som
børne- og ungdoms-konsulent.
Både klubben og Søren selv har været glade for samarbejdet, men til
foråret er det slut.
Af Frederik Fogde
Igennem tre år har Søren Poulsen arbejdet for at optimere og få forældrene
inddraget i træningen hos Aabyhøj IF’s
unge fodboldspillere fra U6 til U-12-årgangene. Men til foråret ophører samarbejdet mellem parterne – et samarbejde, som både klubben og Søren selv
har været utrolig glade for.
”Det har været et spændende og udfordrende job, og jeg har haft tre gode
år i en rigtig god klub,” siger Søren selv.
Bindeleddet mellem sociale
kræfter
Frivilligt engagement er en af fundamenterne for, at en klub som Aabyhøj
IF kan fungere. Og netop her har Søren spillet en stor rolle. Han har så at
sige været bindeleddet mellem de sociale kræfter blandt ungdomsrækkerne
i klubben.
”Min primære opgave har været at
hjælpe nye forældretrænere ind i klubben og skabe et team – få dem til at
være en del af Aabyhøj IF,” siger han.
Netop det at skabe et bånd mellem forældrene er vigtigt. Der skal inddrages
så mange som muligt for at klubben
kan fungere.
”På den måde er der ikke en enkelt
person der eksempelvis står for træningerne – der er flere til at tage over, hvis
arbejde eller andet kommer i vejen. Min
oplevelse er, at forældrene har været
rigtig gode til dette,” siger Søren.
Positiv udvikling
Søren, der er tilknyttet klubben igennem DBU, har haft tre gode år i en
Auto-Lys A/S
Tlf. 86155011
- Autoværksted, Aabyhøj
8
klub, han betegner som et godt sted,
hvor mange hjælper til.
Trænerne i Aabyhøj IF gør
et stort stykke arbejde i en
positiv ånd. Der er mange,
der hjælper til. Det vil jeg gerne sige
tak for,” siger han.
Han mener også, at trænerne har gennemgået en positiv udvikling, og han er
tilfreds med den entusiasme, de går til
opgaven med.
”Jeg har jo fulgt trænerne og glædes
over den energi, jeg oplever, at forældretrænerne har. De er ret hurtigt blevet selvkørende. Det er kun til gavn for
børnenes idrætslige og fodboldmæssige udvikling,” siger Søren og tilføjer:
”Jeg håber, klubben finder en ny god
mand, eventuelt inden for egne rækker,
når jeg stopper til foråret efter tre gode
år i en god klub.”