Gode oplevelser og en opfyldt målsætning
for Jyllandsserieholdet
Efterårssæsonen bød på en oprykning til Jyllandsserie 1 og gode oplevelser for førsteholdet i Aabyhøj
IF. En godkendt halvsæson, mener
træner, Jesper Lose.
”Vi har fået nogle gode spillere ind, der
har gjort det godt. Vi har fået spillertyperne til at kunne lukke mere af bagtil.
Det er dog stadig noget, vi skal videreudvikle i foråret,” siger han.
Af Frederik Fogde
En god defensiv var netop en af de afgørende brikker bag sæsonens bedste sejr.
Den kom i hus ude mod Djursland, da
man vandt 0-1. Selvom man kun vandt
0-1, havde man fuld kontrol med kampen og udspillede dem.
Flot fodbold, en tredjeplads og en stor
oplevelse mod Superligaholdet Silkeborg IF. Jo, der har været nok at tale om
for Aabyhøj IF i den forgangne halvsæson. Målet før sæsonen var klart; defensiven skal forbedres, de nye spillere skal
integreres ordentligt, og man skal ende
i top fire i puljen og dermed være med,
når der til foråret skal spilles om oprykning til Danmarksserien.
”Det blev lidt mere spændende end forventet her til sidst, men vores bredde
gjorde forskellen. Jeg synes egentlig, det
har været en god halvsæson,” siger førsteholdstræner, Jesper Lose.
Forbedret defensiv blev
afgørende
Før sæsonen var der stor fokus på, at
defensiven skulle forbedres. Her har der
ifølge Lose været klare fremskridt. Der
har været en lidt mere defensiv tilgang
end før, og det har fungeret godt.
”Det var nok det sportslige højdepunkt
i sæsonen. Vi udspillede dem og havde
styr på det,” siger Lose.
Stor oplevelse i pokalturneringen
Der er dog også en anden kamp, der
står klart i hukommelsen hos træneren.
Det var pokalkampen mod Silkeborg. På
trods af et klart nederlag var det en god
dag og en stor oplevelse for spillerne at
teste sig af på højeste niveau.
”De skylder os vist en tak. Det var jo
os, der satte dem i gang. Det er jo gået
meget godt for dem på det sidste,” siger Lose med et smil og tilføjer hurtigt:
”Det var sjovt for spillerne at måle sig
på, hvad der egentlig skal til.
Hele truppen har gjort en forskel
Ifølge Lose har stort set hele truppen
gjort det godt. Men også de nye ansigter har formået at sætte et aftryk. Før
halvsæsonen kom flere nye spillere til,
som har gjort det godt. Her peger Lose
blandt andet på Søren Riis, Frederik
Hammershøj og keeper, Henrik Lindhard, som spillere, der virkelig er trådt i
karakter.
De har haft en positiv påvirkning på spillet og reddet
point for os” siger han.
Og netop point bliver der brug for i foråret. Man ved endnu ikke, hvem man
skal op imod, men det er helt sikkert, at
holdene er stærke. Målet er dog stadig
klart: man skal tilbage i Danmarksserien.
”Der er to pladser, og det bliver ikke
nogen walkover. Der er ikke råd til at
sætte for mange point til, hvis målet skal
indfries. Men jeg synes, vi står styrket,”
slutter træneren.