Aabyhøj IF Klubbladet Marts 2016 | Page 10

15 år med samme hold Carsten Andersen er ikke den typiske træner. Han har nemlig fulgt det samme drengehold fra de var tre år, til de nu spiller u-19 bold. Af Frederik Fogde Der er ikke noget at sige til, hvis Aabyhøjs u-19 drengehold kender deres spillestil. De har nemlig haft den samme mand ved roret i 15 år. Ind og ud er kommet forskellige hjælpetrænere og anden assistance, men Carsten Andersen har altid været med på den ene eller anden måde. Selv beskriver han tiden som sjov og spændende. ”Det er jo en rejse, vi har været ude på. Flere af dem har jeg fulgt siden de var tre år gamle, og nu er det jo voksne mennesker,” fortæller Carsten. 10 De store oplevelser hænger ved Når man har fulgtes ad så lang tid, som Carsten og Aabyhøjs drenge har, er der selvfølgelig også en masse minder. Nogle af dem, Carsten husker bedst, er de utallige Vildbjerg-cups og udlandsturene. ”Vi har haft nogle gode ture. Vi har været i Italien og Holland og spille, og det kan jeg da høre, at drengene stadig snakker om. Derudover har vi, siden de var u-9, været en tur i Vildbjerg hvert år for at spille bold. Det er jo noget, man husker.” Også hjemme i Aabyhøj er det blevet til gode oplevelser. ”Vi har spillet og vundet mod elitehold som Randers Freja og FC Midtjylland i pokalturneringen,” fortæller han. Stærke bånd Gennem årene er der blevet etableret mange venskaber. Noget, som Carsten tydeligt ser blandt sine spillere. ”Jeg kan jo se det samme, som dem jeg selv har spillet med. Drengene ۞]\