Aabyhøj IF Klubbladet Klubbladet maj 2018 | Page 5

Ungdomsafdelingen har sparket forårssæsonen i gang Alle ungdomsholdene i Aabyhøj IF er så småt kommet i gang med for- årssæsonen, og hertil har klubben forsøgt at implementere en række nye tiltag, som skal højne trænings- kulturen for de unge fodboldtalen- ter. For at bringe mere kvalitet ind i den daglige træning har Aabyhøj ansat Emil Eriksen som ”Ungdoms Head Coach”. Emil kommer fra en post som U16-træ- ner i AGF, og det bliver hans opgave at sørge for at udvikle træningskulturen og -niveauet i løbet af foråret. Af Casper Holm Hvordan dette helt præcist skal foregå, kan I læse meget mere om i den næste udgave af Klubbladet, hvor vi bringer en større interviewartikel med Emil. Her får den nye ”Head Coach” mulighed for at give sit besyv på, hvad han gerne vil ændre for at skabe en bedre kultur blandt ungdomsholdene, men spørger man Jesper Wilms allerede nu, er han dog sikker på, at Emil bliver en vigtig mand for klubben. Solen skinner, græsset er grønt og bol- den triller lystigt på Aabyhøj IFs træ- ningsanlæg. Ja, forårssæsonen er over os, og det betyder en masse spæn- dende træningspas og kampe for alle AAIFs ungdomshold. Umiddelbart er alt, som det plejer, men kigger man nærmere, er der alligevel en række ting, der har ændret sig. Som noget nyt har AAIF nemlig besluttet at implementere en række tiltag for at højne træningskulturen og trænings- kvaliteten i klubben. Blandt andet forsøger den aarhusian- ske fodboldklub i foråret at slå nogle af ungdomsholdene sammen for at sikre et større antal spillere, ligesom man også forsøger sig med fælles trænings- pas på tværs af årgangene. Det fortæl- ler Jesper Wilms til Klubbladet. - Vi har i klubben haft et ønske om, at alle vores mange ungdomsspillere får de bedste betingelser, når det kommer til at udvikle sig. Det betyder, at vi har forsøgt at bringe holdene tættere på hinanden, således at de træner mere sammen, mens vi også har haft stor fokus på at bringe mere kvalitet ind i træningen, lyder det fra Wilms. - Vi har i Emil fået en meget kompetent træner, der har stor erfaring med ung- domsfodbold, og som forhåbentlig kan hjælpe til at udvikle hele vores setup i Aabyhøj. Emil blev ansat i vinters, men da sæsonen først lige er gået i gang, er det for tidligt at påpege nogle områder, hvor vi rykket os. Jeg er dog helt sikker på, at vi kommer til at se mærkbare re- sultater, når vi kommer lidt længere ind i sæsonen, siger Jesper Wilms. Fællesskabet dyrkes i Vildbjerg Ud over det rent træningsmæssige vil man i ungdomsafdelingen selvfølge- lig have fokus på fællesskabet og det sociale aspekt af fodbolden i den kom- mende sæson. Her vil mange af holde- ne, som traditionen foreskriver i Aaby- høj, blandt andet deltage til Vildbjerg Cup i starten af august. Derudover vil der formentlig blive lavet en række interne arrangementer for de respektive hold, og alt i alt er Jes- per Wilms derfor også sikker på, at alle holdene i ungdomsafdelingen går et spændende forår i møde. Vi forsøger hele tiden at rykke os i ungdomsafde- lingen, og det synes jeg, vi har efterlevet fint her i optakten til forårssæsonen. Hvis vi lykkes med at implementere de nye tiltag, er jeg sikker på, at det nok skal blive rigtig godt” , lyder det fra Jesper Wilms.