Formandens
hjørne
Glædelig jul og godt nytår. Sådan
lød opfordringen til formanden for
dette indlæg til klubbladet, og heri
lå der også en opfordring til at gøre
status over 2017. Statussen må dog
vente til Generalforsamlingen i fe-
bruar 2018.
Af Preben Andersen
Alligevel vil jeg godt løfte lidt af sløret
for, hvad vi forhåbentligt kan forvente os
i år 2018 for en del af træner- og ung-
domsfodbolden i Aabyhøj. Det kommer
til at dreje sig om fastholdelse af spillere,
om udvikling af det sociale liv omkring
ungdomsfodbold, omkring udvikling af
trænerkulturen i 11 mandsfodbold, for-
bedring af kvaliteten til træning og om
fastholdelse af trænere og ledere for de
ældste årgange.
Inden vi kommer så langt, vil jeg gerne
tage et lille kig tilbage på 2017 og sende
en stor tak til de trænere, som var inde
over 11-mands ungdomsfodbolden -
både dem der fortsætter, men så sande-
lig også dem, der har valgt at stoppe. De
sidste er desværre de fleste, men alle har
de mod svære odds løst opgaverne efter
bedste evne trods forskellige forudsæt-
ninger. Kort sagt har der ganske enkelt
været for få trænere og for nogle hold
måske for uprøvede trænere eller træ-
nere uden den nødvendige opbakning
fra både klub og forældre.
Et af midlerne til at gøre det hele bedre
kunne være at slå flere af de ældre år-
gange sammen. Eksempelvis kunne man
slå U16/U17 og U14/U15 sammen for at
skabe noget energi og synergi omkring
holdene. Vi vil tilbage til noget af den
gamle kultur i klubben med flere år-
gange, der træner sammen. Vi vil derfor
skabe trænerteams bestående af 8-10
trænere med ansvar for flere årgange.
Ved at træne flere årgange sammen
kan vi forhåbentlig forbedre niveauet for
spillerne, som i løbet af træningen også
kan niveauinddeles.
Ved at træne med flere årgange samlet
kan spillerne derudover også træne med
deres kammerater, og vi får samtidig
skabt bedre betingelser for at fastholde
spillerne. Ved at træne flere årgange
sammen kan vi udvikle spillernes sociale
kompetencer, og forhåbentligt kan vi
på den måde igen gøre det attraktivt at
blive træner.
I den forbindelse er det ikke nødvendigt
for trænerne at være til træning hver
gang. For nogle passer det måske bedre
kun at være med til kampene, andre om
mandagen, nogle til skudtræningen. På
den måde kan vi give et tilbud til de træ-
nere, der bare har et par timer til rådig-
hed hver uge. Som det er nu, kræver vi
nemlig for meget af vores trænerne. De
bliver ofte isoleret omkring deres hold
og brænder hurtigt ud, hvilket vi meget
gerne vil ændre på.
Man kan sige, at det på mange måder
skal være lidt som med bestyrelsesarbej-
det. Alle bidrager, vi bruger den enkel-
tes evne, tid og lyst til at skabe noget,
og det er måske det, der i sidste ende
kan give motivationen. Altså at man ved
at give en smule selv, kan skabe meget
sammen.
Ovenstående er den rå plan. Den skal
finpudses i samarbejde med trænerne,
men det vigtigste er, at vi tænker i andre
baner, end vi har været vant til. Alt det
skal dog ikke overskygge, at jeg meget
gerne vil ønske alle i og omkring klub-
ben en glædelig jul og et rigtig godt nyt-
år. Vi haft et godt år i Aabyhøj IF, og jeg
er slet ikke i tvivl om, at 2018 kan blive
endnu bedre. Det kan det, hvis vi træffer
de rigtige beslutninger, hvis vi arbejder
sammen og herigennem får udviklet en
stærkere fornemmelse af fællesskab i
klubben.