Aabyhøj IF Klubbladet August 2016 | Seite 8

Nyt blod giver gevinst for Aabyhøj if Nye spillere og en god opstart har gjort, at Aabyhøj IF’s bedste mandskab har fået en mere end godkendt begyndelse på sæsonen i Jyllandsserien. Af Frederik Fogde Efterårssæsonen er netop startet, men det tegner allerede godt for førsteholdet hos Aabyhøj IF. I den første kamp i sæsonen mødte man i en pokalkamp FC Skanderborg, der til daglig huserer i Danmarksserien. Det østjyske opgør endte med en sikker 2-0 sejr til Aabyhøj, og lørdagen efter slog man Hasle B 3-2. Træner, Jesper Lose, ser da også positivt på sæsonstarten. ”Alt peger i den rigtige retning. Det tegner godt for sæsonen i Jyllandsserien,” siger han. De gode resultater skyldes en taktik med et højt pres, der bliver fulgt nøje. Samtidig er der kommet en masse nye spillere til i både forsvaret, på midtbanen og keeper-posten, der alle bidrager positivt. 8 Nye spillere gør en forskel Holdet er nemlig blevet væsentlig forstærket henover sommeren. Fire nye markspillere og en målmand er kommet til, der alle er i spil til startopstillingen. Blandt dem er Søren Riis fra Hobro samt Emil Hansen, der har 2. divisionskampe for varde på CV’et. Også to dygtige backs, Jonas Brix og Jesper Kragh, er blevet Aabyhøj-spillere. Vi forventer os en masse af dem. De har efterladt et positivt indtryk og har gjort det rigtig godt her i opstarten. De ser spændende ud. Samtidig har vi et par langtidsskadede spillere fra sidste sæson på vej tilbage, så det ser rigtig fornuftigt ud” siger Jesper Lose. Samtidig er målmanden Henrik Lindhard kommet til fra Skive, hvor han har flere 1. divisionskampe i bagagen. Hos træneren er forventningen, at han kan skabe kamp om pladsen i buret. ”Håbet er, at de kan presse hinanden og gøre hinanden bedre. På den måde giver begge keepere den fuld gas, så det tegner positivt.” Målsætningen for Aabyhøj IF er klar – holdet skal tilbage i Danmarksserien, og det er der kun en chance for, hvis man ender i top fire. ”Det er et krav, vi har stillet til os selv. Det er det, vi arbejder ud fra,” siger Jesper. Top fire er kravet Og på trods af den gode start og de nye, dygtige spillere, understreger træneren dog, at sæsonen i Jyllandsserien bestemt ikke bliver nogen walkover. ”Det er nok den stærkeste Jyllandsseriepulje, jeg har været med i som træner. Der er ikke rigtig nogen klare nedrykningskandidater. Det er ikke rigtig til at vide, hvad man kan forvente. Det bliver bestemt ikke en walk-over for os,” slutter han.