Serie 4-mandskabet blander oprykningsambitioner
med solidt fællesskab
På serie 4 holdet i Aabyhøj IF sigter man mod oprykning. Det skal
ske via en vindermentalitet, og den
kommer kun, hvis fællesskabet er i
orden.
Af Frederik Fogde
Selvom man spiller for det Aabyhøj
mandskab, der rangerer i serie 4, er
der ambitioner om hurtigt at vende tilbage til serie 3. Hvis det skal ske, skal
der være de bedste forudsætninger for
at kæmpe for hinanden på banen. Det
sker blandt andet ved at sørge for, at
gutterne har et godt fællesskab – også
når de ikke træner eller spiller om point.
”Jeg tror på, at man får det bedste ud
af spillerne, hvis man sørger for, at de
også kender hinanden uden for banen.
Så vil man måske lige give det ekstra,
der gør, at vi får point,” fortæller Martin Madsen, træner for serie 4.
8
Øl, bold og bødekasse
Netop fordi, at spillerne skal præstere
bedst muligt, forsøger man at ryste
dem sammen med forskellige fælles
oplevelser. Blandt andet har man planlagt en tur på stadion, når AGF møder
AaB i pokalsemifinalen. Bliver det ikke
til stadiontur, vil man forsøge at samle
holdet og se kampen på storskærm
nede i klubben. Arrangementer som
dette er ifølge Martin vigtigt for holdet.
Så drikker vi nogle øl, og ser
hvad der sker. På den måde
lærer man hinanden bedre
at kende. Vi har også en på holdet,
der laver fremragende mexicanermad. Så forsøger vi at få en madaften op at stå, hvor han leverer varen. Der er lidt forskelligt i
støbeskeen,” fortæller han.
Man har også oprettet en bødekasse.
Via den vil man samle ind til endnu flere
arrangementer i fremtiden.
”Det kunne eksempelvis være paintball
eller en gokartturnering. Det er sådan
nogle ting, der skal hjælpe.”
Serie 4 ligger lige nu nummer fire med
tre point op til førstepladsen. De har
dog en kamp i hånden.