Aabyhøj IF Klubbladet April 2016 | Page 10

Aabyhøj IF vil styrke klubfølelsen Mens mange sportsforeninger må lukke eller må nedtrappe foreningslivet, forsøger man i Aabyhøj via forskellige tiltag at styrke klubfølelsen og tilknytningen til klubben. Af Frederik Fogde I Aabyhøj ønsker man, at spillerne er så glade som muligt for at spille i klubben. Mens mange foreninger har en nedadgående kurve i forhold til klublivet, forsøger man i Aabyhøj igennem en række aktiviteter og tiltag at styrke følelsen af at være en del af klubben. ”Jeg mener, det er rigtig vigtigt at vi bevarer klubfølelsen. Det styrker foreningslivet,” siger Martin Madsen, træner i Aabyhøj IF. Sammenhold på tværs af hold skal styrke foreningen Netop fællesskabet spiler en stor rolle i at få etableret en tilknytning til klubben hos spillerne. Før i tiden havde man 10 kun en fælles afslutningsfest, og derfor så spillerne ikke meget til hinanden holdene imellem. Derfor arbejder man nu på at få indført en dag om måneden med fælles spisning holdene imellem. ”Så sætter man sig måske til bords med nogen, man ikke kender og har snakket med før og på den måde få etableret nye venskaber. Det kan også fjerne noget af det hierarki, der ind imellem kan være,”siger Martin. Allerede nye tiltag Der har allerede i foråret været tiltag og arrangementer. Danmarksserieholdet har blandt andet været på træningslejr, mens der har været en fælles arbejdsdag i klubben, hvor man ordnede de ting, der trængte til en kærlig hånd. Derudover startede seniorholdene op med fælles træning og spisning. Men det er også de mindre ting, der kan gøre udslaget. ”Det kan også bare være at tage et slag bordfodbold eller lige blive og få en øl efter træning, i stedet for at man skynder sig hjem,” forklarer Martin. Målet er, at spillerne kan sige, at de er stolte over at være en del af klubben. Jeg har spillet i klubben hele mit liv, og det er jeg stolt over. Den stolthed vil jeg gerne give videre til de drengene,” slutter Martin.