De nye 1.g’ere
Den danske gymnasieelev
“Uddannelse er det mest kraftfulde våben, som du kan bruge til at ændre verden. ” er et citat udtalt af Nelson Mandela som kan yderst relevant for de fleste
studerende. Det kan især være relevant for Daniel Probst Bordignon som både
er studerende og så meget op til Nelson Mandela. Daniel kan endda få dette
citat til at betyde meget selv for det afsluttende job han stiler efter.
Af: Maria Lohse
Det var i slutningen af ottende klasse Daniel først begyndte at lege med tanken
om sin fremtidige uddannelse. Daniel var i praktik på
Hobro Friskole, den tid husker han som en speciel
FAKTABOKS
tid. Det var her han første gang fik lov til at snuse til
?
Daniel Probst Bordignon
lærerfaget. ”Jeg har altid tænkt på lærerværelset
?
08-08-97
som en hyggelig zone, men i min praktikuge fik jeg
?
Mariagerfjord Gymnasium
fuldstændig modsatte. Jeg følte mig ikke hjemme og
fik ingen velkomst på skolen”. På trods af Daniels
oplevelse er han stadig stærkt betaget af lærer uddannelsen.
At være gymnasieelev i Danmark:
I en dansk internetdebat blev der udtalt forskellige meninger om de danske gymnasieelevers seriøsitet for egen uddannelse. Debatten var kaldt ”Er gymnasieeleverne dumme eller dovne? ”, og det var i denne debat dette blev udtalt: ”Og dog
er der i større grad lagt op til idéen: ’ansvar for egen indlæring’. Et eller andet
sted, må det vel også betyde ’ansvar for egen fiasko’”. I denne debat bliver det
peget mange fingre mod de danske gymnasieelever. Fingre som har tendens til at
blive vældig generaliserende.
Den beskyldning holder i Daniels tilfælde ikke stik. Daniel holder i den grad sig
selv i gang, han arbejder hos
den lokale svømmehal
”Det her er jo
i sin fritid og selv uden fritidsaktiviteter fylder
Daniel let sin hverdag op. Det
kan være ansvar som
kun starten på
at have mindre søskende,
krævende fritidsaktiviresten af mit liv”
tet og helt til at have et krævende kæledyr. Det
fortæller lidt om hvor meget arbejde og tid der skal ligges i skolen, da Daniel ikke
rigtig har mange af disse udfordringer og stadig føler sig presset til tider. Daniel
siger selv at det i bund og grund må være en prioriteringssag.
Hvordan er Daniel blevet Daniel?:
Hvordan har Daniel formået at holde sig på tæerne
efter mere end 10 års skolegang. Hvordan fin ??????)????????????????????????????????????????)????????????????????????????????????????)???????????)???????????????????????????????????!?????)??????!???????????? ?????????????????????????)?????????????????????????????M????????????????????????????????????????)??????????????????????????????????????????????????????????????5??)????????????????????????????????????????????????????!???????????????)!????????????????????+?u????????????????????????????????????t??????????????????????????1??????????????????????????????????????????????????7??????????????????)????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????????!??????)????????????)?????????????????????????????????)????????????)?????????????)???????????????????????????????????)??????????????)????????????????????????????????????????)????????????)????????????????M???????????????)??????????????????????????????????????????????????)????????????????????????????????????)?????????)?????????????????????????????????)??????????????????)???????)?????????????()?????????????????????????)M????????????????????????????????)??????????????????????????????????????)???????5??????????????????????????????)?????????????????????????????????????????????????????????????????????????)????????????????????????????????????)?????????????????%?????????????????)??????????????????????????????????????)????????????????????????????????()!?????)????????)????????????)????????)?????((0