10 fokusområder 2022 | Page 11

Blockchain har i en årrække været spået til det helt store gennembrud . Selvom teknologien løbende er blevet forbedret og udbredt , har den imidlertid endnu ikke vundet indpas hos mange virksomheder .
Teknologien besidder imidlertid et enormt potentiale med en lang række anvendelsesmuligheder på tværs af forretningsområder og sektorer − til gavn for både virksomheder og kunder .
Teknologiske kvantespring Blockchain indeholdt tidligere en række børnesygdomme , som i vidt omfang nu er udbedret . Udviklingen af blockchain har medført , at skalering ikke længere udgør samme udfordring . Tidligere kunne blockchains håndtere cirka 15-20 transaktioner i sekundet , i dag findes blockchains , som kan håndtere flere tusinde transaktioner i sekundet .
Senest er blockchain blevet udskældt på grund af dets høje energiforbrug . Udviklingen af Proof-of-Stake fremfor Proof-of-Work − som Bitcoin er baseret på − medfører imidlertid en formindskelse af blockchainens energiforbrug med op til 99,95 %. Blockchains udgør dermed ingen forhindring for virksomheders grønne omstilling .
Udbredelsen af udbydere , der tilbyder Blockchain-as-a- Service ( Baas ) med ovenstående elementer , medvirker til , at blockchain er blevet mere attraktivt for en bredere vifte af virksomheder . Et eksempel er blockchain-virksomheden ' Concordium ', der er fokuseret på compliance og energieffektivitet samt lave , stabile transaktionsomkostninger .
Anvendelighed inden for life science-industrien Selvom blockchain hidtil primært er blevet benyttet af finansielle virksomheder , har blandt andet life science industrien længe udvist interesse for teknologiens muligheder . Fordelene ved blockchain i form af forbedret samarbejde , tillid , sporbarhed og kontrol , gør teknologien særligt anvendelig for aktiviteter såsom kliniske forsøg , styring af forsyningskæder samt opbevaring og behandling af sundhedsdata .
Blockchain forekommer som en særligt velegnet løsning i kampen mod forfalskede lægemidler . Eftersom dataene i blockchain hverken kan slettes eller ændres , kan teknologien desuden være med til i højere grad at sikre sporbarheden af de enkelte lægemiddelpakninger igennem hele forsyningskæden . Lignende EU-retlige krav til sporing af medicinsk udstyr er for nylig blevet introduceret , hvor blockchain også kan vise sig relevant .
Anvendelsen af blockchain indenfor life science-industrien afføder imidlertid en række juridiske spørgsmål , der må overvejes forud for en eventuel implementering , herunder særligt i forhold til GDPR , lægemiddellovgivningen og MDR-forordningen .
Blockchain kan anvendes af både private og offentlige virksomheder og forudsætter altid samarbejde mellem flere aktører . Et effektivt samarbejde stiller blandt andet krav om en god og hensigtsmæssig samarbejdsaftale , der tager højde for en række elementer , herunder ansvar , sikkerhed , serviceniveauer og håndtering af IP-rettigheder .
Tegn på modning i branchen Den teknologiske udvikling har desuden medført , at mange nationalbanker er ved at udvikle såkaldte Central Bank Digital Currencies ( CBDC ), der er nationalbanksudstedt valuta baseret på blockchain .
Den stigende interesse for blockchain illustreres også ved EU-Kommissionens forslag til forordning for markedet for kryptoaktiver (' MiCA '). Forordningen indeholder regulering af kryptoaktiver og er derved med til at legtimere eksistensen og anvendelsen af kryptoaktiver samt den bagvedliggende blockchain-teknologi .
Tidligere undersøgelser har vist , at de to største hindringer for udbredelsen af blockchain har været regulatorisk usikkerhed og manglende tillid blandt brugerne . Udstedelsen af CBDC ' er samt et regulatorisk landskab bydes velkommen , da de imødekommer disse tidligere hindringer og understøtter modningen og de fordele , som blockchain indeholder .
Kontakt
Torben Waage Partner
Dir .
+ 45 38 77 45 60
Mob .
+ 45 40 61 08 86
Oliver Machholdt Partner
Dir .
+ 45 38 77 46 06
Mob .
+ 45 61 20 11 74
11